Huller i vejene, udskydelse af anlæg og overskridelse af byggebudgetter på grund af store prisstigninger kan være på vej væk, efter det har fyldt meget i kommunernes anlægsstyring oven på først coronaen og dernæst krigen i Ukraine.

I hvert fald er omkostningsudviklingen i bygge- og anlægsbranchen fladet ud, viser tal fra Danmarks Statistik.

Udviklingen i omkostningerne til jernkonstruktioner stak af med stigninger på 26 procent i 2021 og endnu en stigning på 17,8 procent året efter. De største stigninger udover jern har været indenfor anlæg af veje, asfaltarbejde og betonkonstruktioner. Derudover fyldte materiel og maskiner også i 2022 og 2023.

I 2024 og til dels 2023 for de fleste områder ser det nu anderledes ud, hvor man kun ser omkostningsstigninger på mellem 2-5 procent. Jernkonstruktioner har endda oplevet fald i begge år. De store stigninger påvirkede i den grad inflationen i Danmark, og det resulterede i stramme økonomiaftaler fra 2022 til 2025, når det kom til anlægsinvesteringer. Det argument vil blive sværere for finansminister Nicolai Wammen (S) at bruge i økonomiaftalen for 2026, hvor regeringen også ønsker sig mere klima- og kystsikring.

Nedenfor kan man se udviklingen i to tabeller. Den første viser et indeks for omkostningerne for anlæg, det andet viser den procentvise udvikling.