26 kommuner har måtte erkende, at det efterhånden mere er reglen end undtagelsen, at de ikke har kunne udnytte deres fulde del af de årlige løft af servicerammen. Det viser en analyse, som NB-Økonomi har foretaget. (Der findes ikke officielt individuelle rammer for hver enkelt kommune, men der foregår en fordelingen i KL-regi. - red.)

Borgmester: Usikre økonomiaftaler gør os forsigtige

Sønderborg er en af de kommuner der ikke har udnyttet deres andel af servicerammen, og til det siger borgmester Erik Lauritzen (S):

"Jeg synes, der har været nogle meget usikre økonomiaftaler på det sidste, derfor har vi ikke turde skrue mere op for service, og hvis man først skruer op for service, så er det svært at trække tilbage igen."

Man kunne altså godt have brugt mere på service i Sønderborg - men har valgt at være forsigtige:

"Det er jo selvfølgelig ærgerligt, at vi kunne have brugt mere, men det er jo også nemt at være bagklog - og så har der jo nok været andre kommuner, der kunne bruge det vi ikke brugte", siger Erik Lauritzen.

Der er altså en række kommuner, der har brugt færre ressourcer på borgerne end de reelt havde mulighed for. Med i opgørelsen, er kommuner der har budgetteret en halv procent, eller mere, under deres del af servicerammen i to eller flere år. Hvis en gennemsnitskommune gjorde det i tre år, så ville det i træskolængder svare til, at der er blevet budgetteret med cirka 50 mio. kr. mindre service end hvad kommunen ellers måtte bruge.

Brønderslev har ikke pengene til at udnytte serviceramme fuldt ud

Brønderslev har i perioden 2021-2024 to gange budgetteret 0,5 procent eller mere under deres del af servicerammen og det er der flere gode grunde til siger Brønderslevs borgmester Michael Klitgaard (V):

"Vores problem er at vi mangler penge, så det er vi nødt til at gøre. Hvis vi skal udfylde vores del af servicen, så skal vi som kommune have flere indtægter. Vi er langt fra at risikerer at bruge for mange penge. Og så er vi forsigtige, fordi vi skal have styr på butikken, for hvad nu hvis vi pludselig får en besværlig social-sag, så hellere være på den sikre side."

Det kan altså skyldes budgetforsigtighed eller simpelthen manglende penge eller en kombination. Siden udligningsreformen i 2020 har kommunerne været overfinansieret med flere milliarder kroner, bl.a. gennem et permanent finansieringstilskud på 3,5 mia. kr. Alligevel er der altså 26 kommuner, der ikke har formået at udnytte deres serviceramme to eller flere gange i perioden 2021-2024.