KL og regeringen er så tæt på at indgå en aftale om kommunernes adgang til at selvbudgettere, at en offentliggørelse allerede i denne uge er sandsynlig, medmindre den udenrigspolitiske krise lægger beslag på så mange af Finansministeriets ressourcer, at kommunernes problemer kommer i anden række.

Med den forventede aftale har KL vundet en betydelig sejr, fordi regeringen dermed dropper en plan om helt at afskaffe selvbudgetteringen, der anses for en af kronjuvelerne i det kommunale selvstyre.

Aftalen skal stoppe den budgetusikkerhed, som ramte mange kommuner, da fejlskud i Finansministeriets prognose for kommunernes skatteindtægter for 2024 og 2025 skabte kaos omkring kommunernes budgettering. Kort fortalt kunne et stort antal kommuner se, at de med meget stor sikkerhed kunne tjene store beløb på at selvbudgettere. I og med at den gevinst ville blive modregnet i alle kommuners bloktilskud, så var resten af kommuner tvunget til også at selvbudgettere for på den måde at begrænse deres tab.

Forhandlerne fra KL og regeringen har efter det oplyste arbejdet med en lang række muligheder for at begrænse gevinsten ved selvbudgettere. Målet har efter det oplyste været en balancegang, fordi man på den ene side vil sikre de mange kommuner mod at lide store tab samtidig med, at man gerne vil opretholde vækstkommunernes adgang til at selvbudgettere, så de kan få gevinsten af stigende folketal allerede i det år, hvor de flytter til kommunen.

Begrænser gevinsten på selvbudgettering

Der er flere måder, som man rent teknisk kan regulere selvbudgetteringen på.

Med de gældende regler kan kommunerne både vinde på, at kommunen får flere borgere og eller på, at de eksisterende borgere får en større indkomst end forventet. Det er især muligheden for at vinde på stigende indkomster - og dermed stigende skatteindtægter - som har skabt problemer, fordi kommunerne ved budgetlægningen har mulighed for at se en nyere prognose fra Finansministeriet end den, som er lagt til grund for statsgarantien.

For både 2024 og 2025 har Finansministeriet opjusteret de generelle skøn for væksten i beskatningsgrundlaget markant fra Økonomisk Redegørelse i maj, der ligger til grund for statsgarantien, og Økonomisk Redegørelse i slutningen af august. Derfor har det været et meget sikkert væddemål for kommunerne at satse på, at beskatningsgrundlaget bliver højere end det lave skøn i maj-redegørelsen.

Meget peger derfor på, at aftalen vil begrænse eller helt afskaffe kommunernes adgang til at spekulere i udviklingen i det generelle beskatningsniveau, mens muligheden for at selvbudgettere i relation til udviklingen i befolkningstallet vil blive opretholdt.

Et andet centralt område er efterreguleringen af udligning og tilskud. Udfordringen er her, at alle kommuner - også dem der har valgt statsgarantien - via balancetilskuddet skal være med til at dække de selvbudgetterende kommuners gevinst. Udfordringen ved at ændre på den mekanik er, at balancetilskuddet er et meget centralt tandhjul i den mekanisme, som sikrer, at kommunernes finansiering altid følger de aftale udgiftsrammer.

Stor sejr for KL

En aftale med regeringen vil være en betydelig sejr for KL. Forklaringen er, at regeringen tilbage i starten af november pludseligt meldte ud, at den helt vil afskaffe adgangen til at selvbudgettere.

Det udløste helt usædvanligt stærke protester fra KL, der anså det som et frontaltangreb på det kommunale selvstyre. Selvom det lykkedes KL at få regeringen til at trække lovforslaget tilbage, så lå der en trussel fra regeringen i tilfælde af, at de aktuelle forhandlinger ikke endte med enighed mellem KL og regeringen, inden forhandlingerne om en økonomiaftale starter i begyndelsen af maj.

Truslen bestod i, at regeringen ikke alene ville afskaffe selvbudgettering, men også skubbe økonomiaftalen og dermed hele den kommunale budgetproces til efter sommerferien.

Med den forventede aftale demonterer KL alle regeringens trusler og får samtidig opretholdt muligheden for at selvbudgettere.

Den sejr kommer efter det, som begynder at ligne en helt stribe af markante succeser for KL. De kommer efter den fælleskommunale organisation stod i problemer til halsen efter forløbet omkring økonomiaftalen for 2025. Her endte man i en situation, hvor KL på den ene side fik den bedste økonomiaftale i 15 år, men store reguleringer i balancetilskuddet betød, at et meget stort antal kommuner meldte massive spareplaner ud til borgerne.

Det udløste vrede mod KL både hos mange kommuner og ikke mindst hos regeringen, som gav KL skylden for at ikke at have styr på sine medlemmer og effekten af den aftale, som man netop havde indgået.

Første succes var, da en række arbejdsgrupper med borgmestre ikke alene fik lagt låg på kritikken i forbindelse med økonomiaftalen, men også fik lagt grund til en historisk enighed blandt kommunerne om KL's krav til en reform af den kommunale udligning.

Med den nye aftale om selvbudgettering har KL dermed lavet tre succeser på stribe.