Hvis man tager det udkast med krav til en kommende udligningsreform, som lå på bordet fredag ved borgmestermødet i Aalborg, og sammenligner med den formulering som i dag landede på indenrigsminister Sophie Løhdes bord, så har KL tilsyneladede bakket voldsomt på et bastant krav om øget udligning.

Fredag hed det, at "Et nyt system skal sikre, at kommuner med nogenlunde ensartede skatteniveauer skal have nogenlunde samme service."

Det var en ekstremt vidtgående formulering, hvor KL reelt var på vej til at kræve 100 procent udligning, så Langeland qua en høj skatteprocent skulle have et højere serviceniveau end Gentofte.

I brevet til indenrigsminister Sophie Løhde (V) er der en helt anden moderat formulering:

"Finansieringssystemet skal give alle kommuner tilstrækkelige finansieringsmuligheder for at kunne levere service. Serviceniveauet i den enkelte kommune skal først og fremmest afgøres af lokale politiske præferencer. Ikke af socioøkonomiske og strukturelle vilkår. Et nyt tilskuds- og udligningssystem skal have som overordnet mål, at alle kommuner skal have mulighed for at kunne levere et rimeligt serviceniveau.".

Ingen blev trynet

KL-formand Martin Damm (V) afviser, at den markant ændrede formulering er udtryk for, at en gruppe af kommuner er blevet trynet siden mødet i fredag, men derimod er udtryk for, at at det var en dårlig formulering, som der blev lagt meget forskelligt i.

"Når man skal samle noget, så skal man jo ikke skrive tekster, der udfordrer både den ene og den anden vej. Så må man en gang imellem sige, at så skal den på værksted, og så skal den have en tur, så den samler og ikke splitter butikken," siger Martin Damm.

KL-formandens udtalelse bekræftes af de kilder, som NB-Økonomi har talt med. Det understreges også af, at der allerede i fredags var en formulering ind i teksten, som siger, at "der skal ikke være 100 pct. udligning, men forskellene mellem kommunerne må ikke blive for store. Det er vigtigt at fastholde kommunernes incitament til at skabe en positiv udvikling i egen kommune, men forskellene kommunerne imellem må ikke blive for store. Et nyt system skal ramme den rette balance i udligningsniveau."

Facit er derfor, at KL i sine krav hælder til at kræve en lidt større udligning, men at det står åbent, om det alene skal ske ved opgøre grundlaget for udligningen mere korrekt og inddrage flere finansieringskilder i udligningen, eller om det skal ske ved at hæve udligningsgraden.

Dermed står det også åbent om en øget udligning skal ske ved, at man fordeler de penge, der er i systemet anderledes, eller om man skal skaffe flere penge ind i systemet ved at tage flere penge fra de rige kommuner.

Ikke et ord om rådighedsbeløb

Ifølge NB-Økonomis oplysninger, var der både på borgmestermødet fredag i Aalborg og på bestyrelsesmødet idag et krav fra konservative hovedstadskommuner om, at borgernes rådighedsbeløb skulle indgå i beregningen af udligning.

Altså at borgerne i hovedstaden skulle kompenseres for høje bolig- og leveomkostninger via det kommunale udligningssystem. Det var et argument, som de 34 hovedstadskommuner kørte hårdt frem op til udligningesreformen i 2020.

"Hvis man brød sådan en formulering ind, så splitter man. Vi er nødt til at finde noget, som vi kan være sammen om, ellers kan vi ikke mene noget," forklarer Martin Damm.