Kun tre ud af de 18 kortsigtede initiativer fra rammeaftalen på handicapområdet bliver nu til virkelighed. Dermed mangler regeringen hele 14 initiativer, da revision af magtanvendelsesreglerne blev vedtaget sidste år.

Regeringen er sammen med rammeaftalepartierne Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Det Radikale Venstre blevet enige om at udmønte følgende initiativer, skriver NB-Social i en længere artikel.

• Effektiviseringen af socialtilsynet, der skal være mere risikobaseret.
• Beløbsgrænse for alternative botilbud på 10 procent.
• Nye regler for ægtefæller i botilbud med et varsel på tre måneder ved dødsfald.

Initiativerne skal blandt andet være med til at give kommunerne bedre økonomisk styring med det specialiserede socialområde på kort sigt. Men der mangler stadigvæk langt de fleste initiativer fra rammeaftalen, hvilket kan gøre det svært for kommunerne at få styr på økonomien på socialområdet i løbet af 2025.

”Dagens aftale (aftalen landede mandag eftermiddag, red.) er et godt første skridt. Men når vores udgifter bare fortsætter himmelflugten – og uden vi kan styre, om pengene faktisk hjælper borgerne bedst muligt – ja, så skal der mere til. Derfor vil jeg også opfordre aftalepartierne til at beholde arbejdstøjet på og komme i mål med resten af de tiltag, der er givet håndslag på,” siger Ulrik Wilbek (V), der er formand for KLs socialudvalg i en pressemeddelelse fra KL.

For at få bedre økonomistyring, skal kommunerne bruger færre ressourcer på tilsyn, kontrol, dokumentation og bureaukrati. Men det kræver, at regeringen går i gang med at tilpasse eller fjerne lovene, før kommunerne kan gøre noget.

At det tager regeringen så lang tid at lande aftaler og få lovene på plads vil alt andet lige få den konsekvens, at der kan blive behov for flere penge i økonomiaftalen, har Torben Tranæs - formand for ekspertudvalg, der er kommet med anbefalingerne bag de fleste initiativer i rammeaftalen - sagt til NB-Økonomi.

Beløbsgrænse og nye regler for ægtefæller i botilbud

Med beløbsgrænsen for alternative tilbud ændrer politikerne reglerne, så den ret borgeren, der er visiteret til et botilbud eller botilbudslignende tilbud, har til frit at vælge et alternativt tilbud i en anden kommune, fremadrettet kun omfatter tilbud, hvor udgiften for kommunen ikke bliver mere end 10 procent dyre. Det gælder frem til 2027.

Oprindeligt havde ekspertudvalget med Torben Tranæs i spidsen foreslået en grænse på nul. Men det er ifølge De Radikales Lotte Rod særlig takket være aftalepartierne, at grænsen er blevet rykket op.

"Jeg er især tilfreds med, at jeg sammen med Konservative og Liberal Alliance er kommet af med den såkaldte 0-grænse, så borgere fortsat kan vælge selvejende og private tilbud, og vi i stedet gør tingene i den rigtige rækkefølge og starter med at sikre økonomisk og indholdsmæssig gennemsigtighed," siger hun i pressemeddelelsen.

Alligevel kan man læse i aftalen, at partierne er enige om at sænke beløbsgrænsen til nul, som led i indførelsen af en ny takstmodel. Her er udgangspunktet, at en ny takstmodel aftales, inden beløbsgrænsen på 10 procent bortfalder.

Det andet initiativ drejer sig dødsfald på botilbud. I dag kan en borger blive boende på et længerevarende botilbud, hvis ægtefællen dør, selvom borgeren ikke har brug for støtte og behandling.

Det bliver ændret nu, så kommunen får mulighed for at pålægge ægtefællen eller partneren til den afdøde at skulle fraflytte §108-tilbuddet med et varsel på tre måneder.

Merudgiftsydelsen og takstloft glimrer ved deres fravær

Selvom det nu er lykkes politikerne at lande en aftale, der skal gøre området mere styrbart, er der dog også flere af initiativer, der glimrer ved sit fravær i den endelige aftale.

Ifølge NB-Socials oplysninger forhandlede politikerne nemlig også om en ny model for merudgiftsydelsen samt om indførelsen af takstlofter for kvindekrisecentre og herberger.

De initiativer fra rammeaftalen bliver dog ikke udmøntet denne gang.

I et interview med NB-Social har ekspertudvalgsformand Torben Tranæs netop selv peget på merudgiftsforslaget som et, der hurtigt ville kunne mærkes økonomisk ude i kommunerne.