Selvom en kommune har en høj andel af folkeskolelever med forudsætninger, der normalt kædes sammen med behov for specialundervisning, så er det ikke ensbetydende med, at det afspejler sig i kommunens andel af elever i specialtilbud.

Det viser en analyse, som NB-Økonomi har foretaget.

Ifølge tallene er der ikke en klar sammenhæng mellem hvor mange elever i en kommune, der må ventes at have behov for støtte, og hvor stor en andel, der faktisk modtager specialundervisning.

Netop specialundervisning er et af de områder hvor kommunerne de senere år har oplevet store udgiftsstigninger. En stigning, som flere kommunalbestyrelser har måtte dække ved blandt andet at spare på den almene folkeskole. Det er svært at opgøre beløbet for kommunerne under et, men et skøn er, at udgiftsstigningen de seneste år har ligget på omkring 300-500 millioner kroner.

Analysen tager udgangspunkt i en ny benchmark fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed, der kortlægger en række faktorer, der sandsynliggør, om en elev har brug for støtte, for eksempel specialundervisning.

Holdet bag den nye benchmark har forsøgt at kortægge hvilke faktorer, der er mest afgørende for 15 pct. af de elever, der sandsynligvis vil få behov for specialundervisning i 9. klasse. Derefter har Benchmarkingenheden regnet på, hvor stor en andel eleverne i en given kommune, der tilhører disse 15 pct. på landsplan. Dem betegner vi her de sårbare elever.

Det resultat har vi sammenlignet med en tidligere benchmark om kommunernes faktiske segregeringsgrad. Det har vi gjort for at se, om de kommuner, der har en høj andel af sårbare elever, også er dem, der ligger over landsgennemsnittet, når det kommer til andel elever i specialtilbud.

I kortet herunder sammenholdes resultatet af de to benchmarkundersøgelser. Det vil sige, at tallene viser, om de kommuner, der ligger højt på andelen af sårbare elever, også har relativt mange elever i segregeret specialundervisning.

Artiklen fortsætter under kortet.

Og forskellene er store på tværs af landet. Eksempelvis har Syddjurs Kommune 14,7 pct. af af eleverne, der er blandt eleverne med størst støttebehov. Det er under landsgennemsnittet og svarer til indeks 98 ift. landsgennemsnit. Men når det kommer til segregeringsgraden blandt eleverne, så er den 2,3 pct., hvilket er under det halve af landsgennemsnittet. Det svarer til indeks 46,9 på landsplan. Dermed får Syddjurs en score i vores analyse på -51.

I den anden ende af skalaen er der i Odsherred Kommune 20,9 pct. af eleverne, der må ventes at have behov for støtte. Det svarer til indeks 139,3 ift. landsgennemsnit. Men da segregeringsgraden er 8,8, hvilket svarer til indeks 179,6, så ender Odsherred med en score på 40 i analysen.

Det er dog vigtigt at pointere, at de to benchmarkundersøgelser behandler forskellige klassetrin og forskellige skoleår. Eksempelvis ser den nyeste benchmark på 9. klasseelever i årene 2018/2019-2021/2022, og benchmarken om segregeringsgraden omhandler elever fra alle klassetrin i årene 2020/2021-2022/2023.

Det skal også siges, at opgørelsen udelukkende beskæftiger sig med segregeret specialundervisning. Derfor er elever, der modtager støtte i klassen, ikke talt med.

Herunder kan du læse om nogle af de faktorer der vægter højest, når det kommer til sandsynligheden for at modtage specialundervisning i 9. klasse: