Borgerne i den halvdel af den danske befolkning, der havde de højeste indkomster i 2000 (top50), har haft en indkomstfremgang frem til 2023, der er dobbelt så høj som de borgere, der havde de laveste indkomster (bund50). Målt på den måde er indkomstuligheden altså øget fra 2000 til 2023.

Det viser beregninger fra den borgerlig-liberale tænketank CEPOS.

Der er dog flere mål for ulighed med forskellige fordele og ulemper, som du kan læse mere om her:

Både i toppen og bunden af indkomstfordelingen har der været fremgang i indkomsterne i alle kommuner. I Vallensbæk Kommune har det dog kun været to procent for "bund50".

I tabellen herunder kan du se indkomstfremgangen for de borgere, der lå i den nederste og øverste halvdel af indkomstfordelingen i 2000. I Gentofte, Vejen og Billund kommuner har "top50" mere end fordoblet indkomsten fra 2000 til 2023. Udviklingen i de tre kommuner er særligt drevet af en voldsom vækst i aktieindkomst, som fortrinsvis tilfalder de i forvejen rigeste i kommunen, og i "bund50" har indkomstfremgangen ikke været bemærkelsesværdig høj.

Artiklen fortsætter under tabellen.

Man skal være opmærksom på, at ændringer i befolkningssammensætningen vil påvirke indkomstudviklingen. Det vil sige, at hvis der er blevet relativt flere borgere med høje indkomster, vil det trække indkomstudviklingen op, mens fx flere ældre på pension vil trække indkomstudviklingen ned.

Mere broget fra 2022 til 2023

I de seneste to år har bund50 haft en indkomstfremgang på 0,3 procent og top50 på 1,5 procent. På kommuneniveau er der dog store forskelle.

Af nedenstående tabel kan du se indkomstfremgangen for de borgere, der lå i den nederste og øverste halvdel af indkomstfordelingen i 2022. Her skiller Vejen og Billund sig igen ud ved at have stor indkomstfremgang i top50 - over 60 procent. I Hørsholm Kommune er der en forholdsvis stor indkomstfremgang i bunden af indkomstfordelingen på 6,3 procent, mens top50 har oplevet et fald på 2,9 procent.