Indkomstuligheden er faldet i 85 kommuner fra 2017 til 2023. Og i flere af de kommuner, der i 2017 havde en højere ulighed end landsgennemsnittet, har der været store fald.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik over indkomstuligheden.

Faldet er især sket siden 2019 og er altså sket sammen med den fortsatte opgang i beskæftigelsen, der har sikret, at flere på kanten af arbejdsmarkedet er kommet i job. Uligheden er dog stadig væsentligt højere end i startåret for statistikken, som er 2000.

De største fald er sket i de store byer, København og Odense, hvor indkomstuligheden har været (og stadig er) blandt de højeste. Også de københavnske vestegnskommuner, Albertslund og Ishøj, har nærmet sig landsgennemsnittet, og Lolland har haft så stort et fald, at uligheden i kommunen kom under landsgennemsnittet i 2023.

Flere yderkommuner har haft markante fald i uligheden, som du kan se af kortet herunder. Det viser ændringen i uligheden fra 2017 til 2023.

Artiklen fortsætter under kortet.

Det valgte mål for indkomstuligheden er relativt til medianindkomsten i kommunen, dvs. tallet afspejler hvor mange af kommunens borgere, der har en indkomst, der er væsentligt lavere end den almindelige borger i kommunen (se faktaboks nederst).

Ulighed i 2023

Det er i de største byer, at uligheden er størst, dvs. der er flest personer, der lever i familier med en indkomst under 50 procent af medianen. Men indbyggerne i de største byer er relativt unge og er derfor ikke nået så langt på indkomststigen. Det vil sige, at de, der er relativt fattige i dag, ikke nødvendigvis vil være fattige i et livsperspektiv - måske snarere tværtimod, fordi de ofte vil bo i en storby for at få en videregående uddannelse.

Artiklen fortsætter under kortet.

Grafen herunder viser udviklingen i ulighed - relativ fattigdom - siden 2000.