Venstre har svært ved at sætte sig markant på et kommunalt område og eje det. De har været tæt på usynlige under SVM-regeringen, og flere i V-baglandet oplever, at Venstre ikke altid kæmper nok for kommunerne, når de har problemer.

Det kan give problemer for Venstre med kun et år til kommunalvalgkampen, hvor mange eksperter forventer, at både S og V kan risikere at gå tilbage i kommunerne på grund af faldende vælgertilslutning på landsplan..

Ældreloven, som blev gennemført i starten af i år, er Mette Frederiksens (S) opfindelse, hvorfor Socialdemokratiet satte sig stort på den dagsorden. Ligeledes har de på grund af Mattias Tesfaye (S) som børne- og undervisningsminister sat sig på den skolepolitiske dagsorden med en ny skoleaftale.

Moderaterne lancerede før sommeren et sundhedsudspil, som i store træk blev en del af regeringens sundhedsudspil. Lars Løkke Rasmussen (M) forbindes ofte som den store sundhedssnedker, og de to andre regeringspartier har været irriterede over, at han på den måde gik ud med et udspil, fordi de havde aftalt at præsentere regeringens udspil sammen. Derudover plantede Løkke en maggiterning i form af lokale plejehjem i ældreloven, som han slet ikke lagde skjul på skulle bruges aktivt i kommunalvalgkampen.

Her har Venstre haft sværere ved at sætte sig på kommunale dagsordener, som Socialdemokratiet har gjort med hele skole- og ældreområdet. Eller som Moderaterne har gjort på sundhed eller små sejre i Socialdemokratiets dagsordener.

Selvom Venstre har fået andre ting igennem som skattelettelser og forsvar, så kniber det et år før kommunalvalget med at markere sig markant på den kommunalpolitiske dagsorden. Tilbage i april markerede forsvarsminister og formand for Venstre Troels Lund Poulsen, at daginstitutioner skulle være næste skridt i frisættelsen. Siden er der dog ikke sket det store. I sidste uge tog økonomiminister Stephanie Lose (V) dog daginstitutionerne op i forbindelse med Velfærdens Topmøde hos Dansk Erhverv.

"Vi har fra vores side i Venstre sagt, at vi skal se på daginstitutionsområdet og lade det område gennemgå en frisættelse i sin yderste form. Det vil sige med alle elementerne i spil. Det understregede Venstres formand allerede i foråret. Og på sin vis så er vi jo allerede i gang, fordi velfærdsaftalerne i øjeblikket er med til at sikre, at der bliver høstet gode erfaringer med frisættelse blandt andet på dagtilbudsområdet. Derfor har vi også forlænget forsøget," sagde Stephanie Lose fra talerstolen.

Udfordringen med det er, at Socialdemokratiet for længst har meldt ud, at de gerne vil have velfærdsaftalerne bredt ud til hele landet. Det vil sige, at kommunerne kunne blive frisat på ét område som børn, ældre eller skole. Men det har enten Moderaterne eller Venstre sat en stopper for, så det kun er de seks kommuner, der allerede var frikommuner, der kunne få forlænget deres aftaler. Til stor frustration blandt landets borgmestre i øvrigt.

Derudover bliver det lavpraktisk meget svært for Venstre at erobre dagsordenen om daginstitutioner. Tesfaye er sammen med Magnus Heunicke (S) regeringens mest populære minister, og han har allerede markeret sig om alt fra læreplaner i daginstitutioner til skærmforbud. SF har sat sig tungt på den populære diskussion om minimumsnormeringer. V skal med andre ord finde en dagsorden, der både er populær, og som de kan eje.

Venstre markerer sig for sent

En af de udfordringer, som Venstre står med oveni, er, at de nogle gange markerer sig for sent. Selvom Venstre bag linjerne arbejdede for at få en bedre økonomiaftale, fordi finansieringen var blevet skævvredet, så var det Socialdemokratiet, der blev anset for at lytte til deres borgmestre. Det udnyttede de fuldt ud til S-kongressen, hvor kommunerne fyldte store dele af programmet.

Til S-kongressen i Aalborg i september, slog statsminister Mette Frederiksen (S) fast, at én god økonomiaftale ikke er nok. Hun har også nævnt, at hun personligt kastede sig ind i kampen for økonomiaftalen, og at man lytter til S-borgmestrene, når de har påpeget problemet med finansieringsproblemerne. Det blev kvitteret med, at borgmestrene én efter én gik op på talerstolen og roste regeringen.

Venstre i regering bliver anset for at være "for høflig". Det skyldes, at V-borgmestre ikke har tradition for at råbe meget op. Her går S-borgmestre gerne ud - også i pressen - hvis de har fået nok. Derfor er flere borgmestre også for Venstre begyndt at arbejde tæt sammen med deres socialdemokratiske borgmesterkollegaer, fordi de nogle gange har større held med at rykke ved S-toppen end ved V-toppen. Men høfligheden er også internt i regeringen, hvor Venstre pænt venter på, at det er deres tur til at markere sig.

Venstres indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) meldte eksempelvis ud sidste år, at regeringen ikke har nogle aktuelle planer om "igangsætte et bredere arbejde i Finansieringsudvalget for at forberede større ændringer i udligningssystemet". Til S-kongressen åbnede statsminister Mette Frederiksen solo op for, at nu er der behov for at se på udligningen. De tre partier i SVM-regeringen havde muligvis aftalt det på forhånd, men det bliver Socialdemokratiet, der melder det ud til stor glæde i borgmesterbaglandet uanset partifarve.

Indenrigs bliver slugt af sundhed

En udfordring for Venstre - ud over de er (for) høflige og venter på både M og S, når det kommer til at melde klare kommunale holdninger ud - er, at indenrigsområdet drukner i sundhedsområdet. Regeringen har brugt alle sine kræfter på en ny sundhedsreform, og det betyder, at kommunernes problemer er trukket lidt i baggrunden.

Det er først, når borgmestrene står sammen og bliver vrede, at regeringen reagerer. Og her vil det typisk være Socialdemokratiet, der hurtigt melder ud, at nu kommer der en redningsplanke. Enten fordi statsministeren siger det, som hun gjorde til S-kongressen, eller fordi det simpelthen er en socialdemokrat, der sidder på pengekassen i Finansministeriet.

Sophie Løhde er travlt optaget med en sundhedsreform, og det gør det svært at markere sig proaktivt på kommunernes udfordringer.

Venstre er presset fra flere fronter frem mod et kommunalvalg, fordi de er et centrum-højre parti. Det vil sige, at de både kan hive stemmer fra R og S, men de kan også få stemmer fra K, LA, M, DF og DD. Det betyder selvsagt, at de også kan miste stemmer til de partier. De har derfor behov for at markere sig. Man skal dog være opmærksom på, at kommunalvalg langt fra afgøres ud fra, hvad der foregår på Christiansborg. Lokalt engagement og stærke lokale kandidater er ofte altafgørende, og her står Venstre og Socialdemokratiet meget stærkt.

Venstre er dog hæmmet af, at partiets afgående borgmestre i modsætning til deres kolleger i Socialdemokratiet er meget tilbageholdende med at gå af før tiden og dermed give plads til, at en efterfølger kan markere sig.

Venstre afholder landsmøde den 16. og 17. november i Herning, og det bliver interessant at følge, hvor meget kommunerne vil fylde. Både hos S og M fyldte kommunerne en del til deres S-kongres og årsmøde (svarende til det årlige landsmøde, red.), og på det nyligt afholdte landsmøde hos Danmarksdemokraterne havde Inger Støjberg også en smule med om deres balance mellem land og by, som også er en dagsorden, som V og S plejer at engagere sig i.