De ansatte i landets kommuner bliver ligeså meget under dynen som sidste år.

De ansatte i landets kommuner bliver ligeså meget under dynen som sidste år. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Sygefraværet er stadigvæk højere end før covid-19

Efter et år, hvor det kommunale sygefravær er faldet, er udviklingen fladet ud. Det er kun lykkedes tre kommuner at bringe sygefraværet ned til niveauet fra før pandemien. Se tallene for din kommune her.

Udgivet: 21/10/2024

Oliver Gantriis

Jounalist

Del artiklen:

Selvom sygefraværet har set ud til at være ved at vende tilbage til tidligere niveau, efter at covid-19 havde medført store stigninger i antallet af sygedage, viser tal fra i år, at udviklingen indtil videre er stagneret i første halvdel af 2024.

Det viser en gennemgang af tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, som NB-Økonomi har foretaget.

Kun i tre ud af landets 98 kommuner er det lykkedes at bringe sygefraværet ned til det niveau, som var gældende, før pandemien ramte.

Det er en tendens, som har været forsøgt imødegået fra centralt hold gennem flere politiske tiltag, men som altså kun i meget begrænset omfang har haft succes. Allerede inden pandemien var nedbringelse af sygefravær blandt de kommunalt ansatte et centralt punkt på dagsordenen for flere regeringer. Skiftende regeringers forskellige tiltag kan du læse mere om her:

Fik du læst?

Seks år og over 100 mio. kroner senere: Sygefraværet er stadig højt

Kun i tre kommuner er sygefraværet tilbage på 2020-niveau

På trods af, at hverdagen i dag ikke længere er præget af de restriktioner, der tidligere dominerede livet under pandemien – såsom brugen af mundbind, de mange testpinde i næsen og de strenge forsamlingsrestriktioner – så har de fleste kommuner stadig ikke formået at vende tilbage til det sygefraværsniveau, man så før covid-19.

Det er kun på Fanø, Morsø og Læsø, at sygefraværet er vendt tilbage til normalen. I alle tre kommuner er de kommunalt ansatte faktisk en smule mindre syge i 2024 end i årene op til pandemien.

Men med undtagelse af disse tre kommuner har det store flertal af kommunalt ansatte rundt om i landet fortsat et højere sygefravær, end de havde før pandemien. De resterende kommuner kæmper stadig med at få sygefraværet ned. I de resterende kommuner bliver de ansatte under dynen i længere tid, end de gjorde før pandemien i 2020.

I Lejre, Ærø, Langeland og Sorø kommuner er sygedagene blevet endnu flere, end det var tilfældet i 2022, hvor statistikkerne for sygefravær toppede på landsplan.

(artiklen fortsætter under kortet)

I årene op til pandemien lå det landsgennemsnitlige antal sygedage på ca. 12 for en kommunalt ansat. Tallet toppede i 2022, hvor antallet af sygedage var oppe på 16,07 dage om året. Efterfølgende er tallet faldet til 14,8 i 2023.

Herunder kan du se udviklingen på landsplan, samt udviklingen fordelt på regionerne.

Bemærk, at der ikke er tale om sygefraværet blandt de ansatte i selve regionerne, men de kommunalt ansatte i de respektive kommuner inden for regionsgrænserne.

Sidst opdateret: 25/10/2024 - 10:14

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]