Læsø Kommune fastholder indtil videre, at de vil vælge statsgarantien, når det kommer til budget 2025. Dermed er de én af de få kommuner, som vil anvende den finansieringsmodel til næste år.

Det skyldes, at statsgarantien er det, som kommunen altid har valgt, og at de har et vigende skattegrundlag. Men de ønsker også at give en klar besked til regeringen ved at stå fast.

"Det vigtige signal er, at der er noget rivende galt i det system. Det kan jo ikke være rigtigt, at vi skal ende i de her situationer," siger Tobias Birch Johansen (V), der er borgmester på Læsø.

Er det derfor, I holder fast i statsgarantien for at sende et signal? 

"Ja, vi har altid valgt statsgarantien, og vi har et godt samarbejde med staten og har et udviklingssamarbejde med dem. Vi er ikke kendt for at tage de usikre løsninger. Vi har heller ikke de kræfter, der skal til for at lave de her enorme regnestykker (mellem selvbudgettering og statsgarantien, red.)," siger borgmesteren.

Det er ikke kun på Læsø, at man er frustreret over finansieringsmodellen i kommunerne, hvor man skal vælge mellem statsgaranti og selvbudgettering. Andre borgmestre har løbende rejst samme kritik overfor NB-Økonomi. Især fordi man ikke er garanteret noget fra staten, fordi det er kommunerne med statsgaranti, der skal tage regningen for de selvbudgetterende kommuner. Men på grund af den gunstige udvikling i økonomien de seneste par år, er det pludselig blevet et kasinospil at vælge statsgarantien.

Mange kommuner har for både 2024 og 2025 derfor valgt selvbudgettering, ikke for at score en gevinst, men fordi de vil minimere deres tab. Det skyldes, at en eventuel gevinst reguleres via balancetilskuddet, så kommunerne kollektivt betaler for den gevinst. Hvis man så ikke har en gevinst at modregne i, får kommunen et tab.

Satser på Christiansborgs hjælp

Selvom Læsø ikke endeligt har besluttet, at de vil tage statsgarantien, så forklarer borgmesteren, at det er det, som byrådet hælder til.

Han satser på, at Folketinget og regeringen ikke vil lade Læsø sejle deres egen sø, hvis det går rigtigt galt, og kun to eller meget få kommuner står tilbage med en meget stor regning.

"Man kan ikke betale nogle penge, man ikke har. Jeg tror ikke, at der sidder en masse Christiansborgpolitikere og tænker “fedt nok, nu går to kommuner på røven”, fordi de har valgt statsgarantien," siger Tobias Birch Johansen.

Borgmesteren forklarer, at forvaltningen stadigvæk ser på det, og de skal komme med deres endelige udmelding, før der tages endegyldigt stilling til finansieringsvalget. Men han understreger også, at de ikke har en kæmpe stor forvaltning, der kan lave store forkromede prognoser.

NB-Økonomi har tidligere fået IT-konsulenthuset Dataproces til at lave en prognose på, hvad det vil betyde for Læsø og Lemvig kommuner, hvis de selvbudgetterer eller vælger statsgarantien.

De foreløbige prognoser, som altså i praksis i løbet af 2025 kan gå helt andre veje, viser, at Læsø står til at tabe 573 kr. pr. borger, hvis de vælger statsgarantien. Det svarer til ca. én mio. kroner. En anden prognose viser, at Læsø vil tjene 62 kr. pr. borger, hvis de vælger selvbudgettering.

Men én ting er prognoser, en anden ting er virkeligheden. Hvis der eksempelvis er et stort fraflytningsmønster fra Læsø, som ikke indgår i prognosens forudsætninger, så kan tallene se helt anderledes ud. Derfor kræver det både stor analysekraft, som den lille ø-kommune ifølge borgmesteren ikke har, og lokal kendskab til de konkrete forhold, der vil påvirke selvbudgettering.