Af: Eddie Dydensborg, Økonomidirektør i Aarhus Kommune og formand for Økonomidirektørforeningen (ØDF)

Hvordan får man en god budgetproces? og hvordan skaber man balance mellem forventninger og ressourcer?

I mere end 20 år har jeg som embedsmand deltaget i kommunale budgetprocesser, og hvis der findes et enkelt svar på ovenstående spørgsmål, så har jeg ikke fundet det endnu. Og så måske alligevel.

Aarhus Kommune har siden 2021 arbejdet med en forståelsesramme, vi kalder Aarhuskompasset, der dels skal styrke fokus på, hvad der har værdi for borgerne og samfundet og dels skabe råderum til lokal ledelse og medarbejdernes faglighed. Måske rummer tankerne i Aarhuskompasset en indre logik, der også kan berige kommunens budgetproces (og budgetprocesserne i andre kommuner)?

Budgetprocesserne er alt dét, man forestiller sig. Det er benhård prioritering og forhandlinger til langt ud på natten. Men det er også en proces, der er drevet af politikere, som ønsker at skabe en positiv forandring i verden. De byråd, som jeg har haft fornøjelsen af at betjene, har også kastet sig ind i kampen om at finde ”nye veje” i nogle af de komplekse problemer, der grundlæggende udfordrer vores velfærdssamfund: Mistrivsel blandt unge, mangel på arbejdskraft, dårlig folkesundhed, stigende segregering og den svære grønne omstilling.

Den klassiske budgetproces – med politiske forhandlinger på rådhuset - er skræddersyet til at understøtte politisk handlekraft, når vi er sikre på, hvad der virker, og når opgaven handler om at prioritere mellem kendte svar.

Processen bliver dog hurtigt udfordret, når politikerne forsøger at tage favntag med de større, mere komplekse samfundsproblemer, hvor vi i sagens natur er mere usikre på, hvad der virker.

Hvordan laver man et dårligt budget?

For nyligt deltog jeg i et fællesmøde mellem Magistraten og hovedsamarbejdsudvalg i Aarhus Kommune, hvor budgetprocessen var på dagsordenen. Vi indledte dialogen med at reflektere over: ”Hvordan kan vi lave et budget, der med sikkerhed får os til at ”køre i hegnet”? Et budget, hvor vi ikke skaber værdi for borgerne. Et budget, hvor medarbejdere og ledere hverken har ressource- eller tidsmæssigt overskud til at gå nye veje. Et budget, hvor hverken borgere eller organisation forstår de politiske prioriteringer.

Dialogen om denne ”anti-tese” var illustrativ. Hvis budgetprocessen skal være et redskab til at løse nogle af store samfundsproblemer, så er vi nødsaget til at udbygge vores værktøjskasse med afsæt i disse refleksioner:

·        Er vi sikre eller usikre på, hvad der virker? Kan vores beslutning være en prioritering mellem kendte svar, eller skal beslutningen hellere skabe råderum til, at vi kan finde nye svar - sammen med andre?

·        Hvem har forandringskraft i forhold til det problem, vi gerne vil løse? Er det alene kommunens ansatte og ressourcer, der skal til, eller kan vi skabe større værdi og mere velfærd, hvis vi gør det sammen med andre?

·        Hvordan mobiliserer vi den rigtige viden og handlekraft? Kan vi nøjes med den klassiske belysning af partiernes budgetforslag i embedsværket, eller er der dele af budgettet, som vi skal forberede på en anden måde?

·        Hvad er vores billede af det at skabe ’værdi’? Handler det mest om de borgere, den faglighed og organisation, vi hver især har ansvar for, eller kan vi hæve os op til et større helhedssyn for hele kommunen? Og hvad med vores tidsperspektiv? Har vi fokus på den hurtige implementering, eller er der tid til at invitere borgere og samfund med ind i en dialog om nye løsningsmodeller?

Nye redskaber og ny budgetproces

Mange af de redskaber, vi skal bruge for at forny processen, er allerede i spil i Aarhus gennem forskellige initiativer (sociale effektinvesteringer, vilde problemer, nye typer af mobilisering og governance). Magistraten i Aarhus har desuden besluttet, at de vil være søgende på nye redskaber, når de i starten af det nye år skal vedtage en ny budgetproces. c

Det er en fagligt spændende udfordring, som jeg glæder mig til – og jeg håber, at denne paneldebat kan give inspiration til det forestående arbejde. Gode ideer modtages med glæde. Der skal fortsat være plads til den politiske uenighed omkring det komplekse, men i de mere undersøgende faser af ”problemforståelsen” i Aarhus, oplever jeg mest en fælles undersøgende tilgang med henblik på at få viden og forstå problemerne bedre.