"Blå blok går sammen om bindende bureaukrati-lov," skriver Alex Vanopslagh (LA), politisk leder på Facebook.

Med blå blok mener partilederen den blå del af oppositionen og ikke regeringspartier som Venstre og Moderaterne. Den blå opposition består ud over Liberal Alliance af Konservative, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti, der bakker op om forslaget.

"Det voksende bureaukrati æder de penge, der skulle være gået til velfærden. Det betyder helt konkret nedskæringer på ældreområdet, ligesom folkepensionen slet ikke får den forøgelse, som pensionisterne fortjener," skriver Morten Messerschmidt eksempelvis om, hvorfor DF er gået med i forslaget, til Ritzau.

Liberal Alliance har tidligere fået kritik for sit forslag, fordi en ny lov i sig selv vil være bureaukratisk. Hvis den skal være bindende, vil der formentlig også skulle udarbejdes måltal, opfølgning, bekendtgørelse, vejledning til loven osv. Det er den slags, der både fylder i bureaukrati og antal ord, men det bekymrer ikke partilederen, siger han til Ritzau.

"Skaber det i sig selv noget bureaukrati? Ja, det kan man godt sige, men hvis det fjerner 100 gange så meget bureaukrati, så går det nok," siger Alex Vanopslagh.

KL ønsker overblik over statens administration

Formanden for KL, Martin Damm (V), vil ikke kommentere på det konkrete forslag, da det ikke er blevet til lov endnu. Tidligere har han dog rejst en kritik af regeringen, fordi de ikke havde styr på bureaukratiet.

"... der er ikke nogen, der sidder med det store overblik over, hvad staten bruger af penge på administration," har Martin Damm tidligere udtalt til NB-Økonomi.

Ifølge Facebook-opslaget fra Alex Vanopslagh, er det meningen, at en bindende bureaukratilov skal sikre færre offentlige ansatte og færre regler, fordi lovene inklusive bekendtgørelser fylder 20 mio. ord, samt få nedbragt byrderne for erhvervslivet.

Liberal Alliance skaber også bureaukrati

Da Liberal Alliance var i regering sammen med Venstre og Konservative fra november 2016 til 2019 blev der heller ikke afbureaukratiseret i et omfang, så antallet af statslige medarbejdere i administrative stillinger blev reduceret. Tværtimod voksede antallet med omkring 5.100 medarbejdere til administration og ledelse fra første kvartal 2017 til andet kvartal 2019 ifølge tal fra den borgerligt-liberale tænketank CEPOS.

I folketingsårene 2020-2021 og frem til 2022-2023 har de blå partier uden for regeringen stemt for at bruge flere penge på administration end eksempelvis de røde partier udenfor regeringen. Til gengæld har de røde partier stemt for flere love, som dog koster mindre på den statslige administration.

Det viste en gennemgang, som NB-Økonomi foretog på baggrund af tal fra KL tilbage i januar. Tallene viste, at Liberal Alliance havde stemt for love, der generede administrationsudgifter for 825 mio. kr., Konservative havde stemt for administration for 833 mio. kr., og Dansk Folkeparti havde stemt for 851 mio. kr.

Men også for nyligt har LA været med til at skabe bureaukrati.

I forbindelse med ældreloven, som blandt andet havde til hensigt af afbureaukratisere ældreområdet, fik Liberal Alliance tilføjet bureaukrati, fordi de ønskede at få en plejeoversigt. Den plejeoversigt skaber bureaukrati, sagde ældreminister Mette Kierkgaard (M) for nyligt i et interview med NB-Ældre.

Uanset om man sidder i regering eller opposition er det derfor svært i praksis at få bureaukratiet ned, så det reducerer det samlede antal statslige ansatte i administrationen.