Alle landets 98 byråd står i disse dage overfor et valg, der kan betyde enten en gevinst eller et tab i millionklassen, når de skal vælge mellem det statsgaranterede udskrivningsgrundlag eller selvbudgettering.

Deadline for beslutningen rykker nærmere, og i sidste uge landede et af de nøgletal, som mange i forvaltningerne skeler til, når de skal vurdere hvilket af de to skattegrundlag, der er mest gunstige for deres kommune.

I valget mellem de to grundlag er der særligt én ubekendt faktor, der spøger:

"Umiddelbart står vi ikke til en gevinst, som vi synes er stor nok (ved selvbudgettering, red.), men hvis det viser sig, at 70-75 af de andre kommuner selvbudgetterer, så bliver vi nødt til også at se på det", siger borgmester i Favrskov Kommune, Lars Storgaard (C).

Situationen, som borgmesteren gerne vil undgå, er den, som 16 af hans borgmesterkollegaer befinder sig i lige nu. Fordi størstedelen af kommunerne selvbudgetterede for 2024, hænger de resterende 16 kommuner, der valgte statsgarantien på regningen, når gevinsten skal reguleres i 2027. Det kan du læse mere om her:

Skattepligtig indkomst og folketal

Det plejer ellers at være kommunernes egne prognoser for udviklingen i henholdsvis folketal og den skattepligtige indkomst, der fylder mest, når argumenterne for og imod selvbudgettering skal afvejes.

Begge tal er rettesnore for, om væksten i ens egen kommune er større eller mindre end landsgennemsnittet. Derfor er de gode at læne sig op ad, når byrådene skal tage stilling til, om regeringens økonomiske prognose fra maj, og dermed niveauet for statsgarantien, er retvisende for netop deres kommune.

Men selvom eksempelvis den skattepligtige indkomst er et vigtigt pejlemærke, så er tallet heller ikke en en-til-en indikator for væksten. Det siger borgmester i Skanderborg Kommune, Frands Fischer (S):

"Der er flere facetter af det her tal. Vi er ikke så bekymrede over at ligge lidt under gennemsnittet" siger borgmesteren, og henviser til de seneste års høje renteniveau. "Vi har rigtig mange private boliger i Skanderborg, og højere renter betyder alt andet lige større rentefradrag. Så hvis den nuværende udvikling fortsætter, og renterne falder, så vil tallet stige lidt igen"

Frands Fischer er derimod enig med Lars Storgaard i, at det er ligeså vigtigt ikke at ende blandt et fåtal af kommuner på statsgarantien, hvis størstedelen af de andre kommuner vælger at selvbudgettere for 2025.

"Der er en frygt for at ende med at bære en endnu større regning ved at vælge forkert", forklarer Frands Fischer.

I Favrskov Kommune er udviklingen i den skattepligtige indkomst også under landsgennemsnittet. Men det tager Lars Storgaard med samme ro som kollegaen fra Skanderborg:

"Det tal kan godt svinge lidt op og ned, år til år. Når vi ikke kan se en større gevinst i vores prognoser, end vi kan, så kan det meget vel blive en på-dagen-beslutning, når vi har overblikket over hvor mange andre, der vil selvbudgettere."

Selvbudgettering burde kigges efter i sømmene

Muligheden for at hænge på en stor selvbudgetteringsregning, skaber dog lige nu så meget usikkerhed, at Lars Storgaard gerne så, at systemet med de to skattegrundlag fik et grundigt eftersyn:

“Spørgsmålet er, om de her to metoder skal fortsætte, når vi ser på eksemplet med de 16 kommuner. Det er jeg ikke nødvendigvis overbevist om, at det skal. Derfor burde man kigge systemet igennem”

Frands Fischer fra Skanderborg mener dog ikke, at selvbudgetteringen nødvendigvis skal fjernes:

“Jeg mener ikke, man skal afskaffe selvbudgetteringen, men jeg er enig i, at konsekvenserne ved at vælge statsgarantien, i en situation hvor langt de fleste selvbudgetterer, lige nu er meget store. Der mangler simpelthen noget gennemsigtigt, og noget logik i, at man kan lide så store tab på det, der skulle være ‘det sikre’ valg”.