Af Morten Mandøe, cheføkonom hos Kommunernes Landsforening (KL).

Kommunerne bevæger sig i disse dage ind i budgetlægningens slutfase, hvor kommunalbestyrelserne skal give fælles håndslag på økonomien for 2025. En årlig begivenhed i det kommunale årshjul, som mange politikere kender på rygraden og ser frem til.

Men økonomien har de seneste år givet anledning til en række svære strukturelle udfordringer i velfærdssamfundet, som ikke efterlader simple svar.

Et stigende antal børn og ældre, øget mistrivsel blandt skoleelever, vanskeligheder med rekrutteringen på flere kommunale velfærdsområder og stigende forventninger blandt borgerne er blandt de udfordringer, som til sammen har skabt et pres på budgetterne.

Et langsigtet fokus kræver politisk mod og tålmodighed

Flere kommuner oplever, at et-årige sparekataloger, flade rammebesparelser og faglig kassetænkning ikke bidrager til at løse udfordringerne. Til gengæld oplever både kommunalpolitikere og forvaltning, at den gamle tankegang slider på organisationen og skaber svære vilkår for velfærden. Derfor efterspørger politikere og medarbejdere nye måder at arbejde på.

En ny KL-kortlægning viser en stigende tendens til, at kommunerne gentænker budgetprocessen og i højere grad arbejder med to spor i budgetlægningen: Et ’klassisk’ spor, der fokuserer på økonomisk ansvarlighed i de enkelte budgetår, og et spor, der giver plads til at arbejde strategisk og langsigtet med at skabe råderum til at træffe lokalpolitiske beslutninger.

At arbejde med det lange lys i budgetlægningen kræver politisk mod og tålmodighed og et stærkt samarbejde med forvaltningen og er samtidig en kompleks øvelse på tværs af kommunalvalg, økonomisk usikkerhed eller pludseligt opståede budgetoverskridelser. Vi oplever dog allerede nu, at den nye måde at arbejde på bidrager med fornyet energi, fordi hele budgettet er i spil, og der skabes plads til de politiske visioner.

I en KL-rundspørge svarer næsten to ud af tre kommuner, at deres kommunalbestyrelse har formuleret en langsigtet strategi for udvikling af velfærden. Vejen derhen kan være vidt forskellig. Mens et stigende antal kommuner arbejder med flerårige budgetforlig, der forpligter de politiske partier til at fastholde fokus på de langsigtede løsninger, arbejder andre kommuner med spor frem mod 2030. 

Råderumsugen 2024 sætter fokus på de kommunale løsninger

Når vi kigger rundt i kommunerne, ser vi spændende tiltag pible frem på alle de kommunale områder. Fx kommuner, der investerer i folkeskolen for at knække den stigende tilgang til specialtilbud. Eller kommuner, der gentænker rekrutteringen på velfærdsområderne for at levere en fortsat god service til et stigende antal ældre. Nye former for inddragelse, der tager borgerne ind i maskinrummet. Det samme gælder arbejdet med at forebygge og bekæmpe konsekvenserne af klimaforandringer.

Kommunerne er ikke alene fælles om udfordringerne, men kan i høj grad også hente inspiration og drage nytte af hinanden, når det kommer til at identificere løsningerne. Derfor præsenterer vi igen i år Råderumsugen 2024, som er en hel uge fyldt med webinarer, hvor eksperter og kommunale kollegaer sætter fokus på indsatser, som skaber et bæredygtigt råderum i budgetprocessen.

Råderumsugen foregår fra d. 11.-15. november 2024 og er gratis for alle kommunale medarbejdere og politikere. Læs mere om KLs Råderumsuge her.