Kommunerne må vente endnu nogle måneder på at få afklaret hvem, der har det økonomiske ansvar for udlændinge uden lovligt ophold, der bliver anbragt på institution.

Det var ellers forventningen, at Vestre Landsrets dom i en retssag mellem danske kommuner kunne føre til en afklaring. Men ifølge Jakob Lærkeholm Müller, advokat i Poul Schmith, er der en række løse ender og overraskende implikationer af dommen.

"Vestre Landsret åbner med dommen tilsyneladende op for, at der kan være situationer, hvor en borger hverken har en opholds- eller handlekommune."

Det er altså endnu en sag, der skaber usikkerhed om kommunernes ansvar for de ressourcesvage borgere, der opholder sig i kommunen, og de økonomiske konsekvenser, der kan være forbundet hermed. Sagen om refusion af udgifter til førtidspension - beskrevet i nedenstående artikel - har endnu ikke været behandlet ved domstolene.

Den konkrete sag handler om en borger, der i en kort periode ikke har lovligt ophold, men i den periode bliver anbragt på institution i en anden kommune. Dommen placerer ikke ansvaret for borgeren i hverken den ene eller den anden kommune i perioden.

Det vil sige den kommune, der har placeret borgeren på institution, har ikke ansvaret - fordi borgeren ikke har lovligt ophold. Men den kommune, der modtager borgeren i institutionen, har heller ikke ansvaret, da borgeren ikke har tilknytning på anden vis end i kraft af sit ophold på institutionen. Det kan være tilfældet, selvom borgeren i mellemtiden har fået lovligt ophold.

Jakob Lærkeholm Müller bemærker: "Det er overraskende, at en kommune tilsyneladende kan handle i forhold til udlændinge uden at aktivere de retssikkerheds- og betalingsrelaterede regler, der normalt gør sig gældende."

Det er uvist, hvem der så har ansvaret og handlepligt. Dommen er anket til Højesteret, hvor den bliver behandlet d. 16. januar 2025. Cirka syv dage senere kan forventes en afgørelse.