De kaotiske forhold om refusion af udgifter til førtidspension for et antal tusinde borgere udløser nu en spektakulær retssag mellem de danske kommuner. Samlet skønnes retssagen at have betydning for en lang række kommuner, og retssagen kan potentielt få betydning for krav mellem kommuner for over en milliard kroner.

De kaotiske forhold opstod, da Ankestyrelsen til alles overraskelse i november 2019 tilsidesatte mange års praksis for hvilken kommune, som skulle betale førtidspensionen for de borgere, som bor på en institution i en anden kommune end deres oprindelige hjemkommune.

Selvom Folketinget har vedtaget en lov, som pr. første januar i år sletter effekten af Ankestyrelsens afgørelse, så gælder afgørelsen ikke for et antal tusinde sager, som ligger i perioden fra november 2019 til den nye lov trådte i kraft 1. januar i år.

Hvis Ankestyrelsens afgørelse for den mellemliggende periode bliver underkendt, så vil kommuner med mange institutionspladser som eksempelvis Skanderborg og Lolland undgå et tab, mens en opretholdelse af afgørelsen vil give en gevinst til kommuner med mange anbragte borgere uden for egen kommune, som slipper for at skulle betale refusion.

Advokatfirmaet Poul Schmith har rådgivet en række kommuner om problemstillingen.

"Vi har været i kontakt med mange kommuner, der gerne vil have afklaret det her, og den første retssag er på vej," siger advokat og partner i Poul Schmith, Aleksander Lind. Han oplyser, at det ikke primært er økonomiske interesser, som har drevet de mange henvendelser, men mere et ønske om at få en entydig juridisk afklaring.

Samlet strid om mellem en og to milliarder kroner

Frem til 2019 var der ro på området, fordi alle kommuner var enige om at fortolke loven sådan, at en kommune hæftede for førtidspensionen i seks år, efter at den var tildelt, også selvom en borger flyttede til en anden kommune. Hvis borgeren flyttede til en anden kommune på grund af ophold på en institution, så gjaldt den såkaldte institutionsregel, som sagde, at det ikke var opholdskommunen med institutionen, som skulle betale, men derimod den kommune, som havde anbragt borgeren på institutionen.

Men efter Ankestyrelens afgørelse i november 2019 ændrede det sig, så bopælskommunen - altså den med institutionen - skal betale for førtidspensionen, hvis der er gået mere end seks år, og den såkaldte 6-årsregel er udløbet for så vidt angår den pågældende pension. I og med at Ankestyrelsens afgørelse blev rullet tilbage med lovændringen fra 1. januar i år, så er det reelt sager fra perioden fra november 2019 til udgangen af 2023, som er i fokus. Næsten alle sager fra 2019 til 2021 er forældede, fordi ingen eller meget få kommuner fik sendt deres krav til de andre kommuner, fordi alle forventede, at et lovindgreb ville få tilbagevirkende virkning.

"Vi opfordrede fra Dataproces kommunerne til at stoppe forældelsen ved at fremsende et krav, men jeg ved faktisk ikke, om der var nogen der fulgte det råd. Derfor er det reelt betalingen for perioden fra 1. januar 2021 til udgangen af 2023, som er i fokus," siger chefjurist Esben Høier Schmidt.

Han skønner, at det drejer sig om nogle tusinde sager, hvor der typisk ligger et refusionskrav på cirka 450.000 kroner.

"Men det er nok hverken 5.000 eller 10.000 sager," siger han. Dermed tyder det på, at det samlede beløb ligger mellem knap en og et par milliarder kroner.

Retssager udløst af modstand mod lov med tilbagevirkende virkning

Når de fleste kommuner var tilbageholdende med at sende krav til de andre kommuner på baggrund af Ankestyrelsens nye afgørelse, så skyldes det ifølge chefjuristen, at Socialministeriet i en tilsvarende problemstilling fra 2017 helt enkelt lovgav med tilbagevirkende kraft.

"Men det ønskede Beskæftigelsesministeriet ikke i den her sag, og derfor er vi endt med det her problem," siger han.

Alle de kommuner, som har et krav mod andre kommuner, som er omfattet af den forestående retssag, vil nu stå i et svært dilemma.

Enten skal de udsende et krav med specifikation for hver borger til de kommuner, som anbragte borgeren på institution, eller også risikerer de at miste deres tilgodehavende, hvis domstolene ender med at underkende Ankestyrelsens afgørelse.

Aleksander Lind fra Poul Schmith understreger, at selvom han og flere andre kommunale jurister mener, at Ankestyrelsens afgørelse er juridisk forkert, så kan han selvfølgelig ikke være sikker på, at domstolene når frem til samme konklusion.

"Men jeg har en formodning om, at domstolene vil tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse," siger han.