Regeringen valgte i dag at gribe dybt i lommerne for at stoppe finansieringskrisen i en stor del af de danske kommuner, som følge af det finansministeren kalder "tekniske ting og et fejlskud på grundskylden". Helt præcis overfører staten i 2025 1,8 milliard kroner i et ekstraordinært finansieringstilskud og 670 millioner kroner til kommuner, som har lidt tab på grund af, at Folketinget fastsatte deres grundskyld for lavt som led i boligskattereformen.

Nicolai Wammen indrømmede på pressemødet blankt, at han ikke var vidende om de problemer, som de tekniske justeringer af balancetilskuddet og de fejlagtige grundskyldspromiller ville give kommunerne, da han præsenterede økonomiaftalen for 2025.

"Da vi lavede aftalen den 31. maj, der havde vi ikke det fulde billede. Det har vi nu. Og så i stedet for bare at sige, jamen det var ærgerligt, så tager vi handling. Og sørger for at give kommunerne hjælp."

NB-Økonomi omtalte som det første medie, at to tekniske forhold i beregningen af balancetilskuddet betød, at staten stort set trak hele løftet i finansieringen på 3,2 milliarder kroner tilbage igen. De to forhold var dels en forsinket regulering på grund af stigende udbetalinger fra staten til særligt dyre enkeltsager, og det andet forhold var forventninger om stigende indtægter fra selvbudgettering.

Du kan se fordelingen af de 2,5 milliarder kroner på landkortet. Helt generelt gælder det, at pengene fra det ekstra finansieringstilskud er rettet mod kommuner med et stort strukturelt underskud og et lavt beskatningsgrundlag. Mange af de kommuner vil få dækket mere end deres tab på de to tekniske reguleringer.

Det betyder modsat, at en række af det, man kan kalde de halvfattige hovedstadskommuner som eksempelvis Stevns, Greve, Lejre og Halsnæs, ikke får nogen hjælp. Ganske enkelt fordi de målt op mod landsgennemsnittet er relativt velstillede rent økonomisk.

Nicolai Wammen erkendte klart, at dagens hjælpepakke ikke vil løse problemet for alle kommuner:

"Der vil være borgmestre, der kan gå ud og sige, nu er den udfordring til side. Jeg tror også, der vil være borgmestre, der siger, jamen det er velkomment, men vi har stadigvæk nogle store udfordringer. Selvom vi lavede det bedste kommuneaftale i 15 år eller mere, så har vi ikke på noget tidspunkt påstået, at alle kommuner dermed var fri for at træffe nogle hårde beslutninger, og nogle kommuner står i en meget svær situation," lød det fra finansministeren.

Wammen gjorde en stort indsats for at understrege, at der stadig vil være kommuner, som skal igennem svære sparerunder.

"Men det ændrer ikke på, at ved at tilføre den her ekstra likviditet, det vil gøre, at rigtig mange kommuner, som ellers på grund af de grundskyldsskøn, der viste sig at være forkerte, og som kommunerne jo ikke har haft noget ansvar for, og en række andre tekniske forhold, har stået i en unødvendig svær situation, nu får en vigtig håndsrækning."

Præcisering fredag 30.8. 2024: Vi har ændret ordet forhandle til drøfte, idet regeringen formelt har kompetencen til at fastsætte reglerne for et finansieringstilskud. Samtidig kunne ordvalget i billedteksten opfattes sådan, at ministereren ikke var vidende om balancetilskuddet blev justeret. Det er derfor præciseret, så det er klart, at det var den samlede effekt af balancetilskuddet, som ministeren ikke kendte.