På baggrund af regionernes økonomiaftale for 2025 ser det ud til at være lykkedes i alle regioner at få enderne til at mødes. Til forskel fra kommunerne, hvor en række borgmestre allerede nu har meldt ud, at der skal spares igen i 2025. Der lægges kun op til at udmønte besparelserne i den regionale administration, som er en del af økonomiaftalen med regeringen.

Den gunstige økonomiske situation i regionerne skal også ses i lyset af, at der som en del af aftalen var et ekstraordinært løft af rammen i 2024 på 600 mio. kr. blandt andet på baggrund af høj vækst i udgifterne til medicin.

Det betyder, at der er ro til at arbejde videre med sundhedsvæsenets udfordringer med lange ventetider på nogle behandlingsområder, lægedækning i nogle egne af landet, samarbejdet mellem de forskellige sektorer osv.

Det skal dog nævnes, at personalet på de enkelte hospitaler og afdelinger godt kan opleve besparelser, fordi hospitalerne skal håndtere forskellige udgiftspres, som regionsrådet ikke prioriterer centrale midler til.

Politiske prioriteringspuljer

Der er også i regionernes budgetforslag blevet plads til at reservere et beløb til forhandling mellem regionsrådets politikere i slutningen af august og starten af september. Der er dog stor forskel på beløbene, og hvordan det bliver lagt frem for politikerne.

I tabellen herunder kan du se beløbet, der fremgår af de budgetforslag, der er fremlagt til førstebehandling i hver region.

Beløbet for Region Nordjylland skal også dække uomgængelige merudgifter og håndtere økonomiske udfordringer opstået i 2024. Det er således op til de politiske forhandlinger, hvordan økonomien skal stykkes sammen i 2025, og der kan derfor teoretisk godt blive tale om besparelser.

Når der ses bort fra Region Nordjylland, er det Region Midtjylland, der har langt den største pulje af udisponerede midler, også set pr. indbygger. En del af forklaringen på det ledige råderum er ændringen i bloktilskudsnøglen, som betyder en tilførsel på 66 mio. kr. i 2025. Og baggrunden for den højere bloktilskudsnøgle er stigende befolkningstal og flere ældre.

Hovedstaden og Syddanmark ligger med det laveste niveau for politisk prioriteringspulje målt pr. indbygger. De to regioner mister henholdsvis 72 og 25 mio. kr. på ændringer i bloktilskudsnøglen.