Bekendtgørelse om dataindberetning skal ændres, og det har fået KL til at indsende et høringssvar.

KL frygter, at "dele af forslaget om ændringer af databekendtgørelsen og indførelse af flere obligatoriske indberetningskrav pålægger kommunerne nye registreringer og administration, der strider mod krav og ambitioner i økonomiaftalerne for 2024 og 2025 om at nedbringe udgifter til administration."

Regeringen og KL blev til økonomiaftalen for 2024 enige om at starte et flerårigt samarbejdsprogram, der skulle se på, hvordan unødvendigt bureaukrati kunne blive nedbragt i både staten og kommunerne. Til økonomiaftalen for 2025 blev der fundet over 100 regler, som skulle fjernes. Men det nytter ikke så meget, hvis der listes ny bureaukrati ind ad bekendtgørelses-bagdøren.

Med den nye bekendtgørelse - som vedrører socialområdet - skal kommunerne "indberette p-nummer og afdelings-UUID til alle aktive indsatser, der gives i tilbud, der jf. bekendtgørelse om Tilbudsportalen skal fremgå af Tilbudsportalen." Derudover skal der tilknyttes et nyt afdelings-UUID, hver gang en borger skifter afdeling på eksempelvis et bosted.

Afdelings-UUID betyder "unikt autogenereret nummer", og det skabes, når der skal oprettes en afdeling på Tilbudsportalen.

"Værdien af viden om, hvilken afdeling, en person opholder sig i (afdelings-UUID), vil derfor ikke stå mål med den administrative byrde, som løbende monitorering af flytninger og revisitationer vil medføre," skriver KL.

Mangler automatisering

Én af udfordringerne er, at kommunerne skal til at indberette manuelt efter den nye bekendtgørelse, da de forskellige systemer ikke er integreret. Det vil skabe ekstra arbejde til administration og tid væk fra borgeren.

"KL mener, at et sådant nyt indberetningskrav til kommunerne først kan implementeres, når Tilbudsportalens infrastruktur muliggør en fuldautomatisk systemintegration mellem de relevante kommunale fagsystemer og Tilbudsportalen, sådan at kommunerne undgår nye manuelle arbejdsgange for at imødekomme statens behov for sekundær dataanvendelse," står der.

Derudover vil det være vanskeligt at få brugbare data ud, som kan sammenlignes fra afdeling til afdeling og bosted til bosted. Der er så stor forskel på borgernes udfordringer, og hvilke ressourcer de kommer med, at det bliver svært at få den sammenligning, som er hensigten med ændringen i bekendtgørelsen.

"... hvis et afdelings-UUID skal bruges til at vurdere anbringelsesstedernes (herunder underafdelinger/huse på samme adresse) effekt, så bliver det med stor sandsynlighed et mudret billede, der er vanskeligt af trække viden ud af," skriver KL og uddyber:

"Hertil kommer, at der er mange faktorer, der har betydning for effekten af indsatsen overfor den enkelte unge, som fx relationer til familien, og de professionelle på anbringelsesstedet, barnet eller den unges skolegang og trivsel."

Regeringen kan nå at lytte til KL's bekymringer, da bekendtgørelsen endnu ikke er politisk behandlet.