Blandt de ganske mange emner, der var på dagsordenen ved onsdagens afslutningsdebat i Folketinget, glimrede det statslige bureaukrati og nedbringelsen af det det meste af dagen ved sit fravær.

Finansminister Nicolai Wammen (S) havde ellers varmet op tirsdag ved at love, at der fra 2025 skal fjernes 1.000 administrative årsværk i staten, hvor netop antallet af årsværk har været på himmelflugt de senere år. 

Men da Mette Frederiksen (S) lidt over kl. 02 havde rundet sin afsluttende tale af og den konservative finansordfører Rasmus Jarlov fik ordet, drejede han debatten ind på emnet.

“Vi ser ikke ret meget af regeringen, når det kommer til at lave simple regler. Vi ser, at summen i hvert fald er, at det stiger og stiger. (...) Vil statsministeren erkende, at der skal en helt anden politik til, hvor man virkelig prioriterer simplicitet, og er der nogle ting, som regeringen vil sige nej til, fordi det simpelthen er for kompliceret,” spurgte Rasmus Jarlov. 

Statsministeren anerkendte dilemmaet, som Rasmus Jarlov skitserede.

“Jeg synes, der er kommet for meget administrativt personale. Det er ikke en kritik af de pågældende, for det er os, der har ansvaret for lovgivningen. Men meget af det er gjort med åbne øjne,” svarede Mette Frederiksen og oplistede ansættelsen af flere politifolk, flere medarbejdere i Kriminalforsorgen og flere medarbejdere i Forsvaret. 

“Det kan bare ikke forklare hele stigningen. Der er jeg sådan set et langt stykke hen ad vejen enig i, at det fordrer nogle mere enkle regler. Det er jo det, vi er i gang med nu, for eksempel på folkeskoleområdet, når vi tager ni ud af 10 bindende mål ud. Det er det, vi gør, når vi samler tilsynene på ældreområdet, og fjerner nogle af tilsynene. Så den arbejdsmetode, tror jeg, er rigtig. Hvis ikke vi havde sat os et meget klart mål om, at ni ud af 10 mål skulle væk, så tror jeg ikke, vi havde fjernet ni ud af 10 mål. Og kan vi bruge den arbejdsmetode på andre områder? Ja, det tror jeg, vi kan”, fortsatte hun. 

11 skridt frem og et tilbage

Rasmus Jarlov kalder det “11 skridt frem og et tilbage” at nedlægge 1.000 årsværk. Han mener, at regeringen bør lægge sig helt anderledes i selen, hvis man skal nå i mål med at reducere bureaukratiet.

“Der er brug for bindende mål, så man tvinger sig selv til at sige nej til forslag, der kan være nok så gode, men som fører til mere administration i staten eller i kommunerne og regionerne. Det har jeg til gode at se regeringen gøre. Vi kommer til at sige nej til differentieret moms, fordi vi ved, at det gør et i forvejen meget kompliceret skattesystem endnu mere kompliceret,” siger han til NB-Økonomi.

Flere byråd konsekvensvurderer i dag de forslag, de behandler - f.eks. ved at skrive i sagsfremstillingen, om det har økonomiske eller klimamæssige konsekvenser. Kunne Folketinget ikke lære af det?

“Nu vil jeg afholde mig fra at komme med et forslag, der nok vil give ekstra bureaukrati”, lyder det fra Rasmus Jarlov.

Hvad foreslår du? 

“Da jeg var erhvervsminister, satte vi os et mål om at fjerne bureaukrati for erhvervslivet svarende til en værdi på fire milliarder kroner. Det sikrede, at vi hele tiden havde fokus på det. Der er brug for noget, man kan måle på. Ellers tror jeg simpelthen ikke på, man rykker nogle steder,” siger Rasmus Jarlov.

Regelforenklingen på erhvervsområdet, som Rasmus Jarlov omtaler, blev kun halv fuldendt. Erhvervslivet slap således for byrder og bøvl svarende til cirka to milliarder kroner. Det skyldes, at Simon Kollerup (S), der efterfulgte Jarlov som erhvervsminister, lagde ud med at afskaffe ordningen.