Tre ting påvirker den strukturelle beskæftigelse positivt, hvilket alt andet lige vil medføre en opjustering af det finanspolitiske råderum.

Det siger både ledende økonom hos Kraka, Niels Storm Knigge og Gustav Elias Dahl, der er senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-rådet) til NB-Økonomi.

"Når den strukturelle beskæftigelse er højere, skyldes det, at beskæftigelsen og arbejdsstyrken vokser samtidig. Det gør den blandt andet, fordi vi har en stor tilgang af udenlandsk arbejdskraft. Der sker simpelthen det, at når der kommer en person ind fra udlandet og tager et job, så går de jo direkte ind i både beskæftigelse og arbejdsstyrke. Vi kan se, at der er en tilbøjelighed til, at de bliver i landet, når de først er her, og deres beskæftigelse lægger heller ikke et pres på arbejdsmarkedet, som hvis det var en ledig, der tog jobbet" siger Niels Storm Knigge.

Ifølge en analyse fra starten af marts i år fra AE-rådet vil det økonomiske råderum blive opjusteret med hele otte mia. kr., fordi tænketanken mener, at den strukturelle beskæftigelse skal opjusteres med 30.000 personer. Det er relevant, fordi finansminister Nicolai Wammen (S) har meddelt, at regeringen nok skal offentliggøre det nye råderum før de afsluttende forhandlinger af økonomiaftalen for 2025. En opjustering er en fordel for KLs forhandlingsposition, fordi der potentielt set er flere penge at forhandle om.

"Alle tegn tyder på, at den strukturelle beskæftigelse formentlig vil blive opjusteret. Strukturel beskæftigelse er en vigtig og central størrelse for det økonomiske råderum, og givet der ikke nogle større poster, der trækker i den modsatte retning, vil der med alt overvejende sandsynlighed komme en opjustering af det økonomiske råderum med et pænt antal milliarder," siger Niels Storm Knigge.

Senioranalytiker i AE-rådet, der står bag analysen om et opjusteret råderum, Gustav Elias Dahl er helt enig med sin økonomkollega i KRAKA.

"Vi har set et stort boom i beskæftigelsen både på grund af udenlandsk arbejdskraft og flere seniorer, der bliver længere på arbejdsmarkedet," siger Gustav Elias Dahl om den anden faktor, der bør give en højere strukturel beskæftigelse og tilføjer en tredje. "Vi ser også et kæmpe hop i beskæftigelsesfrekvensen hos herboende ikke-vestlige indvandrere, og det er helt klart også noget, der trækker op."

Diskussion om højkonjunktur eller strukturel ændring

Begge eksperter forklarer, at diskussionen i øjeblikket handler om, hvorvidt den internationale arbejdskraft, flere seniorer og herboende ikke-vestlige indvandrere i arbejde alene skyldes, at Danmarks økonomi befinder sig i en højkonjunktur, eller der faktisk er tale om varig beskæftigelse for de tre grupper.

"Diskussionen handler derfor om, hvordan man splitter det stigende antal i beskæftigelse fra højkonjunktur til det strukturelle niveau. Det er det, man sidder og regner på i Finansministeriet," siger Niels Storm Knigge. 

I starten af sidste år forklarede overvismand fra Det Økonomiske Råd, Carl-Johan Dalgaard, at når man af forskellige årsager får flere ud på arbejdsmarkedet - som vi har set under coronaen - kan det godt bide sig mere permanent fast. Ligesom det kan, hvis der på grund af en krise opstår arbejdsløshed.

Økonomer er ikke helt enige om, hvor tæt på den faktiske beskæftigelse den strukturelle beskæftigelse er. Der er således stor forskel på, hvor mange personer de forskellige økonomer mener, der skal trækkes fra den faktiske beskæftigelse for at ramme den strukturelle beskæftigelse, som er udtryk for hvor mange der er i arbejde, hvis man ser bort fra høj- og lavkonjunkturer.

"Finansministeriets seneste bud var, at man skal trække omkring 100.000 personer fra. Nationalbanken kom for nylig med deres vurdering, som var, at man kun skal trække 50.000 fra. Vores seneste bud ligger midt i mellem, så vi har valgt 80.000. Det er det, som giver et øget råderum på otte milliarder," siger Gustav Elias Dahl.

Der kan komme mange opjusteringer

Sidste år på denne tid opjusterede Finansministeriet råderummet med hele 16 milliarder kroner. Hvis ministeriet opjusterer igen, vil det således være anden gang under SVM-regeringen. Gustav Elias Dahl forklarer, at det sagtens kan blive mere end de otte milliarder, de har regnet sig frem til i år, fordi det siden marts i år er gået endnu bedre med den faktiske beskæftigelse.

Niels Storm Knigge forklarer, at de mange opjusteringer skyldes, at det er en svær øvelse at lave skøn på eksempelvis udenlandsk arbejdskraft. Man ved jo ikke, hvor længe de eksempelvis bliver og arbejder i Danmark, eller hvor meget eksempelvis reformer for at tiltrække mere udenlandsk arbejdskraft vil virke på den strukturelle beskæftigelse.

"Det er enorm svær øvelse at lave de her skøn på udenlandsk arbejdskraft, fordi modellen vil opfatte det eksisterende niveau som strukturelt. Men vi kan jo se, at der er en tiltagende tilstrømning, så i øjeblikket er niveauet voksende. Og hvor meget af det er så strukturelt? Hvis man er lidt forsigtig med at kalde de nye niveauer strukturelle, så ender man med at opjustere råderummet løbende. Alternativt hvis man er for optimistisk, så kan man ende med at skulle nedjustere på et senere tidspunkt," siger Niels Storm Knigge.

Derudover kan den faldende fertilitetsrate få en betydning på længere sigt for det såkaldte "frie råderum", fordi den er faldende, og der således kommer færre udgifter til eksempelvis daginstitutioner. Det frie råderum er ikke helt det samme som det finanspolitiske råderum.

"Det råderum, som Finansministeriet opgør, det indregner kun de stigende indtægter, men ikke de stigende udgifter," siger Gustav Elias Dahl.  

Det frie råderum bruges derimod politisk, fordi der vil være flere penge at dele ud af, hvis der er færre udgifter og oven i købet stigende indtægter.

"Fertilitet og befolkningsfremskrivning bliver ikke lagt ind i forbindelse med den nuværende opdatering af råderummet. Den prognose er ikke færdig endnu, det er DREAM og Danmarks Statistik, der sidder med det, og det kommer først senere," siger Niels Storm Knigge.

"Så der er lagt op til en totrinsraket, hvor vi opjusteret det finanspolitiske råderum før økonomiaftalen, og så får vi formentlig en politisk opjustering, fordi det demografiske træk falder og en forbedring på mellemlangt sigt, hvor hængekøjeudfordringen måske helt vil forsvinde frem mod 2045, hvor den ellers skulle ramme bunden og overskride budgetloven."