Regeringen og aftalepartierne har allerede fået ros fra flere sider for deres ældrereform. Og intentioner om mere tillid til medarbejderne, helhedspleje og selvbestemmelse for den ældre er også noget, de fleste kan blive enige om er gode.

Men reformen vil alligevel give kommunerne en række udfordringer, som det fortsat står uklart, hvordan skal løses, hvis de skal leve op til partiernes ønske om et kvalitetsløft i ældreplejen.

Det står klart, efter regeringen og de fem aftalepartier DD, R, SF, LA og K  i går aftes præsenterede en aftale om en ældrereform.

Udfordringerne handler om manglende sundhed, manglende præcisering af de ældres valgmuligheder, at der ikke er penge nok, rekrutteringsudfordringer og sikring af kvalitet fra private leverandører. 

Hvis de ikke bliver løst, kan det blive svært for kommunerne at øge kvaliteten i ældreplejen.

Sundhed er udeladt

Allerede inden regeringen præsenterede sit udspil til en ældrereform 30. januar i Fredericia havde en række ældredirektører udtrykt vigtigheden af, at sundhedsområdet bliver tænkt ind i ældrereformen for, at den kan blive en succes. 

Efter præsentationen udtrykte 42 af de 44, som svarede på en rundspørge fra NB-Ældre til landets ældredirektører, at et af de største problemer ved ældrereformen er, at sundhedsloven ikke er tænkt ind i regeringens ældreudspil. Eksperter og oppositionspartierne har også forsøgt at råbe regeringen op på det område.

Men i går stod det klart, at der ikke er blevet ændret ved den del. Medarbejderne i ældreplejen kommer derfor til at skulle forholde sig til en ekstra lov, ældreloven, samtidig med, at de stadig skal forholde sundhedsloven og serviceloven. Det kan gøre arbejdet mere bøvlet for medarbejderne. 

Den manglende samtænkning med sundhed gør også, at sundhedsplejen ikke er tænkt ind i helhedsplejen. Hvis man skal have høj kvalitet i ældreplejen, som regeringen ønsker, så skal det være en tværfaglig indsats, hvor sygeplejen er tænkt med, har det lydt fra både oppositionspartierne og eksperter.

Om disse udfordringer bliver løst, må kommunerne og andre vente på at få svar på, indtil Sundhedsstrukturkommissionen er kommet med sine anbefalinger, og politikerne har taget stilling til dem.

Aftalen om ældrereformen forhindrer dog ikke, at kommunerne selv kan tænke sundhedsplejen ind fra starten, står der. Og det er netop også, hvad en VIVE-forsker i faste teams har anbefalet kommunerne i NB-Ældre.

Mangler præcisering af valgmuligheder

Regeringens udspil til en ældrereform blev også kritiseret for ikke at indeholde nogle rammer for, hvad de ældre kan vælge mellem. 36 af de 43 ældredirektører, som svarede på en rundspørge fra NB-Ældre, udtrykte, at de mener, at der bør være en national forventningsafstemning med borgerne i forhold til, hvad de kan forvente sig af ydelser på ældreområdet fra kommunen i fremtiden.

Regeringen og nu også de fem aftalepartier ønsker øget selvbestemmelse til de ældre. Men det er med aftalen, som blev præsenteret i går, ikke blevet præciseret, hvad rammerne er for borgernes reelle valg. I stedet står der, at det bliver de enkelte kommunalbestyrelser, der kommer til at stå med den udfordring.

“Med helhedspleje er det kommunalbestyrelsens ansvar at fastlægge de omsorgs- og plejeforløb, der skal udgøre grundlaget for den borgernære visitation i kommunen. Det vil fremgå af ældreloven, at kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om den lokale tilrettelæggelse og udmøntning af hjælpen, herunder rammerne for de få og rummelige pleje- og omsorgsforløb,” hedder det i aftalen.

Kommunalbestyrelserne skal sørge for at få præciseret, hvad borgerne kan vælge mellem, så de ikke tror, som en forsker tidligere har udtrykt, at det er “det helt store tag selv bord”. Hvis det ikke sker, sender de bare problemet videre til medarbejderne, som skal bruge tid på at diskutere med borgeren om urealistiske forventninger.

Ikke nok penge

Selv om kommunerne får en milliard ekstra til ældreområdet som led i ældrereformen, så vil det ikke være nok til at få den kvalitet ind i ældreområdet, som regeringen ønsker. Pengene vil nemlig mange steder blive ædt op af de stigende udgifter på handicapområdet.

For eksempel har Aalborg Kommunes direktør Jan Nielsen tidligere fortalt til NB-Ældre, at i Aalborg Kommune svarer den ene milliard til, at de får små 40 millioner kroner. Det svarer ifølge direktøren til den besparelse, de skal indfase på ældreområdet de næste tre år. 

Det bliver dermed svært for kommunerne at løfte kvaliteten i ældreplejen, hvis ikke regeringen finder penge til at dække de stigende udgifter på handicapområdet, som formand for KL, Martin Damm, udtrykker det i dag.

Mangler fortsat medarbejdere

Med aftalen om ældrereformen lægger regeringen og aftalepartierne op til et kvalitetsløft af ældreplejen. Men rekrutteringsudfordringerne er ikke løst, selv om ældreminister Mette Kierkgaard (M) tidligere har forsikret, at der vil være nok medarbejdere.

Regeringen har blandt andet planer at importere medarbejdere fra andre lande og øge brugen af teknologi, men alle de tidligere tiltag er ikke nok, har ældredirektører udtrykt. Kun fem ud af de 37 direktører, som har svaret på en rundspørge i NB-Ældre, tror regeringens tiltag er nok til at løse rekrutteringsudfordringer på ældreområdet i deres kommune.

Kommunerne kan dermed med rette være bekymret for, om de kommer til at kunne løfte opgaven med helhedspleje og øget kvalitet i ældreplejen, hvis det bliver umuligt at skaffe nok arbejdskraft. 

Sikring af kvalitet fra private leverandører

Med ældrereformen skal private leverandører fremover kunne tilbyde helhedspleje, herunder også genoptræning og rehabilitering. Kritikere har tidligere udtalt, at det kan blive en udfordring for kommunerne at få den kvalitet, som de ønsker. Det giver ældrereformen ikke svar på, hvordan de skal lykkes med.

Kommunerne plejer at specificere ydelserne så meget som muligt, når de skal lave kontrakter med private aktører for at være sikker på, at de får den vare, som de betaler for. Med ældrereformen lægger regeringen op til, at visiteringen skal ske i større pakker, og ydelserne dermed ikke kan specificeres ud.

Ældreministeren har dog tidligere sagt til NB-Ældre, at regeringen gennem implementeringsstøtten vil hjælpe kommunerne med, at de får de ydelser fra private leverandører, som de betaler for.

Det er kommunerne afhængige af

Kommunernes succes med at løfte kvaliteten i ældreplejen kommer således til at afhænge af i hvert fald fem faktorer. 

Hvordan bliver sundhedsområdet integreret med sundhed, når Sundhedsstrukturkommissionen kommer med sine anbefalinger.

Får kommunalbestyrelserne præciseret, hvad de ældre kan vælge mellem inden for de forskellige pakker, så medarbejderne ikke skal stå med et øget forventningspres fra de ældre. 

Giver regeringen flere penge til handicapområdet, så milliarden til ældre trods alt kan gå til de ældre.

Er regeringens tiltag til at løse rekrutteringsudfordringerne på ældreområdet nok til, at kommunerne kan skaffe nok medarbejdere.

Og endelig, får kommunerne nok implementeringsstøtte til at udforme kontrakter med private leverandører, som sikrer kvalitet i opgaveløsningen.