Det er særligt lavtuddannede kvinder, der ikke får børn i samme omfang som tidligere, viser en analyse fra Rockwoolfonden. Det ses også på kommuneniveau, hvor kommuner med forholdsvis mange lavtuddannede kvinder også oplever lave fødselstal.

Det viser en opgørelse, NB-Økonomi har lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

I nedenstående grafik er andelen af kvinder kun med grundskole som uddannelse plottet over for fødselsraterne i de enkelte kommuner. En klump af kommuner i det nederste venstre hjørne afviger fra de andre, og har altså et relativt højt uddannelsesniveau samtidig med lave fødselsrater. Det drejer sig om de største byer; København (og Frederiksberg), Odense, Aarhus og Aalborg samt et par kommuner umiddelbart nord for København.

Forskningsprofessor fra Rockwoolfonden Peter Fallesen forklarer de store byers afvigelse med det fænomen, der kaldes "migration fertility boom". Det vil sige, at familier tit planlægger med at få børn, efter at de er flyttet ud af byen eller efter det første barn. Det skyldes, at "børn koster plads, børn koster penge", og det kan bedre hænge sammen i en forstad uden for de store byer.

I analysen peges på, at "(d)et at få børn og gøre dem til produktive samfundsborgere kræver betragtelige investeringer af tid og penge fra forældrene, og Peter Fallesen understreger: "Lige nu har vi en diskussion om, at vi skal gøre det nemmere at få børn ved bedre adgang til fertilitetsbehandling, men vi peger på, at hvis vi vil rykke på fødselstallet, skal vi gøre det nemmere at have børn".

De investeringer, der kræves, når man vælger at få børn, må også forventes at være sværere at overkomme som lavtuddannet og dermed som oftest lavtlønnet.

Er de lave fødselsrater et problem?

Debatten i øjeblikket drejer sig også om, hvorvidt det overhovedet er et problem (altså samfundsøkonomisk), at vi får færre børn i Danmark. Vismand og professor i økonomi på Københavns Universitet Mette Ejrnæs har sagt til Børsen, at der ikke ud fra et økonomisk hensyn er grund til at være alarmeret over, at danskerne får færre og færre børn.

Og set fra en kommunes synspunkt kan der også være meget, der på den korte bane bliver nemmere, hvis der ikke bliver født så mange børn. Både finansieringsmæssigt, som du kan læse om i nedenstående artikel, og i forhold til at skaffe pladser og personale i daginstitutioner og skoler.

I figuren herunder ses figuren fra Rockwoolfondens analyse med fødselsraterne for de forskellige grupper kvinder. Et klik på figuren bringer dig videre til analysen. For højtuddannede kvinder er fødselsraten næsten tilbage på niveauet før finanskrisen.