Tæt på halvdelen af den milliard, som 15 kommuner måtte aflevere efter udligningsreformen, har fundet hjem igen som følge af udviklingen i tidlig tilbagetrækning. Det viser en analyse, som NB-Økonomi har foretaget.

Analysen viser, at de 15 kommuner, der måtte af med sammenlagt 1,1 milliarder kroner, nu har vundet ca. 479 mio. kroner tilbage igen.

Eksempelvis måtte Københavns Kommune dengang aflevere 505 millioner kroner, men har hevet 173 millioner tilbage igen grundet udviklingen i førtids- og seniorpension. Det svarer til en tredjedel af, hvad kommunen dengang måtte aflevere.

Omvendt er der kommuner, der må se deres effekt af udligningsreformen blive spist af de to ydelser. Eksempelvis har Assens, Faxe og Lolland kommuner alle fået deres gevinst fra reformen på ca. 30-40 mio. kr. udhulet af en tilsvarende stigning i udgifterne til tidlig tilbagetrækning.

Yderkommunerne rammes

Årsagen er den geografisk skæve udvikling i tidlig tilbagetrækning, samt hvordan kommunerne kompenseres for udgifterne hertil.

Kommunerne kompenseres for stigende udgifter til de to ydelser under ét via balancetilskuddet. Balancetilskuddet fordeles efter folketallet, hvilket betyder, at en kommune med en udvikling, der er højere en landsgennemsnittet vil tabe penge, imens en kommune med en udvikling under gennemsnittet, vil vinde.

Og det er er altså i særlig grad i de kommuner, der med reformen fik en hjælpende hånd, der de seneste år har haft en vækst i tidlig tilbagetrækning, der overstiger landsgennemsnittet.

På kortet nedenfor kan du se udviklingen i effekten af tidlig tilbagetrækning.

(artiklen fortsætter under kortet)

Men selvom enkelte kommuner har måtte se deres gevinst fra reformen forsvinde, så er historien en anden for de 15 kommuner, der fik flest penge ud af reformen målt pr. indbygger. De 15 kommuner, hvis man ser bort fra de små ø-kommuner Læsø, Samsø og Ærø, var blandt de kommuner, der fik de største gevinster ud af reformen. Enkelte fik mere end 100 mio. kroner. De 15 kommuner fik tilsammen ca. 1,1 mia. kr. fra de rigere kommuner.

Tre år efter har de kun tabt 113 mio. kr. på udviklingen i senior- og førtidspensionen.

På kortet nedenunder har vi sammenholdt kommunernes gevinst/tab med effekten fra udligningsreformen fra 2020.