Udligningen efter udgiftsbehovet ville stige i 73 kommuner, hvis man i stedet for at anvende Danmarks Statistiks (DST) befolkningsprognose, som Indenrigsministeriet bruger, anvendte Dataproces' model, de har kaldt "KØS: Befolkningsblik". KØS står for Kommunal Økonomi Styring.

Det viser nye beregninger fra it-konsulentvirksomheden Dataproces.

Lolland Kommune skulle eksempelvis have 29,8 mio. kr. mere, end de gør med den nuværende ordning alene ud fra udgiftsbehovet og Silkeborg Kommune skulle have 21,6 mio. kr. Til gengæld er der også 25 kommuner, der skulle betale mere. Det gælder eksempelvis Københavns Kommune, der ud fra udgiftsbehovet skulle af med hele 192,1 mio. kr. og Aarhus på hele 80,4 mio. kr.

Eksemplerne viser, hvor følsom udligningen er i forhold til prognosetallene på kommuneniveau, og KØS-modellen er da heller ikke perfekt. Grunden til, at der er forskel på KØS og MTU (Meddelelse om Tilskud og Udligning fra Indenrigsministeriet) er, at Dataproces er en smule bedre til at ramme de samlede faktiske folketal for 1. januar 2024 end DST og dermed MTU'en er.

Man skal være opmærksom på, at Dataproces også skyder en del forkert, ikke mindst på børn i alderen 0-5 år. Det er ikke ubetydeligt, at det især er på børnene, modellen rammer skævt, da det samtidig kan flytte store beløb mellem kommunerne.

Samlet set rammer Dataproces dog det faktiske folketal tættere på, da de "kun" skyder 2.122 personer forkert, hvor DSTs egen prognose skyder 2.672 forkert. Det er en forskel på 550 personer.

(Artikel fortsætter under kort)

Udligning af skatteindtægter

Ser man i stedet isoleret på udligningen af skatteindtægter, så fordeler det sig ikke helt på samme måde. Her er det kun 65 kommuner, der skal have mere i udligning.

Her skal Lolland faktisk afgive 9,2 mio. kr., mens København burde have 338,8 mio. kr. mere.

Samlet set skal Lolland dog have 20,6 mio. kr. mere ud fra både udligningen af skatteindtægterne og udgiftsbehovet med KØS-modellen, mens København skal afgive 146,7 mio. kr. mindre, end de gør i dag.

Lægger man det hele sammen, skal hele 88 kommuner have mere, og kun 10 kommuner skal afgive mere. De ti kommuner er Gentofte, Rudersdal, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk, Furesø, Allerød, Dragør, Frederiksberg, Samsø og Læsø.

De fire borgmestre, som har fået indenrigsudvalget til at holde en høring om kommuneøkonomi, fordi de mener, at den nuværende udligning er skæv, ville alle få mere i udligning på skat og udgiftsbehov efter KØS-modellen. De fire kommuner, bestående af Rebild, Hedensted, Favrskov og Holstebro, ville modtage henholdsvis 3,9 mio., 5,0 mio., 7,8 mio. og 7,5 mio. kr. mere efter den model.

Både ved beregninger af beskatningsgrundlag og udgiftsbehovet spiller folketallet en væsentlig rolle. Både hvad angår børn, men også hvad angår, hvor mange ældre, der er i kommunen, hvor mange i den arbejdsdygtige alder, der flytter til en kommune, hvor mange der har sociale udfordringer og en lang række andre parametre.

Jo tættere en prognose man kunne få på den faktiske befolkning, jo mere realistisk en økonomi kunne man derfor få. Det er ikke mindst relevant, når man skal forholde sig til, om man vil vælge selvbudgettering, hvor man typisk foretager egne prognoser af befolkningstallet.

(Herunder to kort: Et kort over udligning af skatteindtægter og et kort over den samlede forskel)