Hos SKI, der udbyder og driver indkøbsaftaler på vegne af staten, kommunerne og andre offentlige organisationer, fylder den grønne dagsorden meget. I kommende aftaler stiller man så høje krav til bæredygtighed, som det overhovedet er muligt. Men det kan være ganske kompliceret. 

Aktuelt er SKI i gang med at udarbejde en indkøbsaftale med genbrugt it-udstyr. Tanken er, at det offentlige skal kunne købe istandsat it-udstyr eller få sat eget udstyr i stand og forlænge levetiden.

I det arbejde er man dog stødt på det, der ifølge SKI’s administrerende direktør Signe Lynggaard Madsen er en af de største barrierer, når det kommer til generelt at købe grønnere ind i kommunerne. 

“I det forberedende arbejde med den kommende aftale er vi stødt på hele syv forskellige opgørelsesmetoder, når det kommer til at udregne CO2-belastningen. Det duer jo ikke, for vi kan ikke sætte syv forskellige metoder ind i et udbud, og når vi vælger, hvilken metode, vi vil bruge i udbuddet, skal der være gennemsigtighed og ligebehandling. På nogle områder er der simpelthen et vidensgab, når det kommer til at definere, hvad der egentlig er grønt, og hvordan vi måler klimabelastningen”, siger hun til NB-Økonomi og fortsætter: 

“Min store drøm er, at man i de centrale brancher sammen med offentlige myndigheder bliver enige om nogle standarder, så vi kan blive bedre til at vurdere, hvad der er bedst for klimaet. Der er brug for mere gennemsigtighed”.

Intet øje på udfordringerne

En af de kommuner, der allerede er langt fremme, når det kommer til at købe grønt ind, er Aarhus. Her har man blandt andet indført en intern klimaafgift, der tydeligt viser, at oksekød ikke er noget klimavenligt valg. Og for Stine Fenris Holmgang, der er chef for indkøb og udbud, er det også klart, at der er udfordringer på vejen mod grønnere indkøb, som skal forceres.

“Men jeg leder med den dagsorden, at vi ikke har øje på udfordringerne. Vi har øje på løsningerne. Der er mange, der snakker meget om alle barriererne, men jeg oplever ikke, at det er vejen frem, hvis man vil rykke på det. Det handler om at have mentalt fokus på målet og på, hvordan man kommer derhen”, siger Stine Fenris Holmgang.

Hvis man i Aarhus havde haft et stort fokus på udfordringerne, er Stine Fenris Holmgang ikke sikker på, at det ville gå så godt med den grønne omstilling, som det faktisk gør. Eksempelvis kan nævnes den kommunale bilflådes overgang fra fossil til el.

“Selvfølgelig skal vi drøfte de barrierer, der er, men når vi rykker på at skifte til elbiler, skyldes det ikke mindst, at vi fokuserer på, hvad der skal til for, at vores mål kan lykkes”, siger hun.

Det dyreste salt er i virkeligheden billigst

Og netop biler er et område, hvor indkøbene i den grad er blevet grønne. Mens grønne biler (el, gas og hybrid, red.) udgjorde 15 procent af kommunernes nyindkøbte biler i 2020, var andelen i 2023 mere end 60 procent. Men på en række områder er opgaven noget vanskeligere, bemærker Signe Lynggaard Madsen.

“Tag nu eksempelvis vejsalt. Det er et stort problem miljømæssigt, fordi det dræber træer og skader grundvandet. Der findes et miljømæssigt bedre alternativ, der virker lige så godt, men ikke har de skadelige virkninger. Det er bare markant dyrere. I hvert fald umiddelbart. For når man går ind og regner på totalomkostningerne, er det ikke nødvendigvis dyrere end almindeligt vejsalt, men det kræver jo, at vi får gjort de komplicerede modeller gennemskuelige og nemme at bruge, så dem, der køber vejsalt, kan se, at det kan være en attraktiv mulighed”, lyder det fra SKI-direktøren.

Hun har også et par gode råd til kommuner, der gerne vil nå længere med den grønne indkøbsdagsorden.

“Først og fremmest, så begræns forbruget og gør det grønne valg nemt. Dem, der køber ind i det daglige, har deres kerneopgaver i børnehaven, i skoler og i hjemmeplejen. Vi skal ind og hjælpe deres grønne adfærd på vej ved at gøre det nemt. Brug SKI-aftalerne strategisk. Vi har et stærkt grønt team, der laver analyserne og laver praktiske værktøjer, der gør det nemt og gennemskueligt at købe grønt ind", siger Signe Lynggaard Madsen, og fortsætter:

”Sæt kræfterne ind på de store klimabelastende områder i kommunes indkøb – det er ikke plastiksugerør og balloner, som batter mest i klimaregnskabet. Den kommunale bygningsmasse og anlægsområdet er et oplagt sted at sætte ind. Det er en opgave for den enkelte kommune, men man kan jo oplagt samarbejde med nabokommunerne, der med garanti har samme udfordringer. Mit budskab vil være, at vi skal bruge kræfterne skulder ved skulder, så vi kan dække flest muligt områder. Og det er vi heldigvis også rigtig gode til i den offentlige sektor,” siger Signe Lynggaard Madsen.

Indkøbschef i Aarhus Kommune Stine Fenris Holmgang supplerer: 

“Vores erfaring er, at det er godt at have visioner - men at det er evnen til at gøre visioner til konkrete handlinger, der for alvor batter. Det er meget konkret og adfærdsunderstøttende, at vi har en klimaafgift på oksekød. Det fik salget til at falde med 40 procent. Men det betød så også, at vi måtte klæde de madprofessionelle på med ny viden om, hvordan man laver mad uden kød. Det er vigtigt, at vi vidensopbygger med nye kompetencer når man ændrer ved traditionerne,” siger hun.

Signe Lynggaard Madsen og Stine Fenris Holmgang medvirker på KL's Klima og Miljø Topmøde, der afholdes i København d. 11.-12. april.