Finansminister Nicolai Wammens (S) tale ved Det Kommunale Topmøde torsdag var grundlæggende en bekræftelse af, at regeringen vil prioritere velfærden meget højt, men også en erkendelse af, at kommunerne ikke kan opretholde den nuværende velfærd alene med dækningen af det demografiske træk, som regeringen allerede fra sin start har givet kommunerne.

NB-Økonomi bad efter talen finansministeren forklare, hvorfor han ikke længere mener, at han kan holde hånden under velfærden alene ved at give det demografiske træk, men at der er behov for en reform af det specialiserede socialområde og en markant afbureaukratisering og frisættelse.

"Det, jeg siger, er, at vi har jo som regering, både den tidligere og den nuværende, sagt, at vi dækker det demografiske træk. Og det betyder, at vi frem mod 2030 har demografiske udgifter på cirka 19 milliarder kroner.

Den 2030-plan, vi har fremlagt, der siger vi jo, at vi minimum vil bruge 32 milliarder kroner på velfærd i de kommende år. Så vi har allerede i vores 2030-plan lagt en økonomisk ramme frem, som går betydeligt ud over det demografiske træk.

Så er det også sådan, at hvis vi skal have det stærkest mulige velfærdssamfund i de kommende år, så er vi nødt til, ud over at dække det demografiske træk, det vil vi fortsætte, så er det jo også at se, hvordan vi ellers kan investere i vores velfærd.

Og det kan vi jo gøre eksempelvis ved det lønløft, som vi har indført over for social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, i forhold til pædagoger, i forhold til sygeplejersker og fængselsfunktionærer. Og det er jo ét eksempel. Fordi det her handler jo ikke alene om penge.

Det handler også om hænder. I gamle dage var det sådan, at hvis en finansminister skrev checken, så var det bare op til borgmestrene at ansætte folk. Penge er fortsat en nødvendig betingelse, men det er ikke en tilstrækkelig forudsætning for, at man kan levere velfærden.

Så det at levere velfærd i de kommende år er blevet en meget bredere opgave, som består af økonomi, som består af at kunne skaffe hænderne, som består i at kunne bruge moderne teknologi, herunder kunstig intelligens, og alle de elementer, der skal i spil, samtidig med, at vi sætter den offentlige sektor fri, og vi afskaffer bureaukrati.

Min tale i dag var en fuldtonet kærlighedserklæring til velfærdssamfundet, men også med en meget klar understregning af, at det kommer ikke af sig selv.

Der er mange ting, der skal på plads, og det kan staten ikke gøre alene, det kan kommunerne ikke gøre alene, det kan regionerne og civilsamfundet ikke gøre alene. Det kan man kun gøre i fællesskab."

NB-Økonomi: Borgmestrene var rigtig glade i 2019 over, at du lige pludselig kom ind og gav det demografiske træk som udgangspunkt, men så er de blevet sådan stadig mere skeptiske og har sagt, jamen det demografiske træk ender jo bare med at dække det specialiserede socialområde og andre områder. Er det her i virkeligheden også en anerkendelse for dig af, at det er rigtigt, at mens det i 2019 faktisk løftede velfærden, som du sagde, så er det blevet mere udfordret? Altså anerkendte du den præmis, at de ikke har kunne føre pengene over til de flere ældre og flere børn?

"Det er vigtigt at sige, at i både den tidligere regerings levetid og under den nuværende, så har vi jo, ud over at leve op til løftet om at dække det demografiske træk, tilført yderligere midler. Både i aftaler med kommuner og regioner, men også på andre områder.

Og i efterfølgende finanslovsaftaler. Så det har også tidligere været sådan, at der er blevet givet penge ud over det demografiske træk.

Men der er ingen tvivl om, at kommunerne står i en svær situation. Det er der mange grunde til. Høj inflation i en periode har været en af dem. Andre forhold spiller ind, og jeg har også i dag talt om balancerne på det specialiserede socialområde, som en af de meget vigtige opgaver vi sammen med kommunerne, og i øvrigt handicaporganisationerne, sidder og taler om med socialministeren for bordenden i regi af Sammen om Handicap.

Så det er ikke nemt at være hverken borgmester eller kommunalbestyrelsesmedlem, selvom det demografiske træk er blevet dækket.

Men jeg vil så også sige, at havde vi ikke dækket det, så havde man jo stået med nogle meget, meget større udfordringer økonomisk, end man gør i dag.

Vi har jo leveret det, vi lovede, nemlig at vi vil dække det demografiske træk. Derudover har vi så tilført yderligere økonomi til kommunerne.

Udfordringen er bare, at blandt andet de udgifter, man har på forskellige områder, og høj inflation har betydet, at de penge også har fået ben at gå på. Og det er jo den virkelighed, man står med ude i kommunerne."

NB-Økonomi: Når jeg snakker med borgmestre her og går rundt og hører reaktioner på din tale, ja, det var godt nok en god tale. En af de bedste taler, de har hørt på topmødet i mange, mange år. Men også sådan en skepsis over for, jamen kan Wammen virkelig levere det her?

"Jamen det, der var mit budskab om afbureaukratisering. Der har vi allerede sammen med KL præsenteret de første 56 forslag. Jeg har 14 forslag mere med.

Brug af ny teknologi herunder AI. Digitaliseringsministeren og jeg selv præsenterer i dag den digitale taskforce, som jo netop skal sætte fokus på det her.

At vi fortsat dækker det demografiske træk, at vi har fremlagt en 2030-plan, som giver en økonomi, så vi kan investere i velfærd. Og at vi har hele frisættelsesdagsordenen, som kommer til udtryk i folkeskoleaftalen, som vi har fremlagt med ældreudspillet, og som vi også vil have som en rød tråd, når vi skal kigge på sundhedsområdet. Så jeg mener, at vi viser, at det her ikke bare er skåltale, men en meget konkret handling.

Og det synes jeg også, at man fra KL's ledelse har krediteret for i dag."

NB-Økonomi: Mange af de bureaukratiske ting, der er kommet ind i lovene, er jo ofte kommet fra yderfløjspartierne, som har skullet have nogle indrømmelser fra mindretalsregeringer. Er den her afbureaukratiseringstankegang og frisættelse i virkeligheden kun muligt, fordi vi har en flertalsregering?

"Der påhviler i hvert fald skiftende regeringer og Folketinget et stort ansvar for, at vi har fået det her Rockwool-lag af regler. Og det er jo også vigtigt at sige, at det ikke alene er noget, der er kommet fra Christiansborg.

Det er jo også noget, man ude i kommunerne selv har indført, og i nogle tilfælde ude på den enkelte institution. Og vi har behov for, at alle gør op med det her.

Og i forhold til Folketinget, så er det jo vigtigt at huske, at det ikke er nok at stå på KL's topmøde og sige, at man gerne vil give frihedsgrader til kommunerne. Man skal også vise det i praksis. Og det vil vi holde Folketingets partier fast på fra regeringens side. Vi vil ikke acceptere, at man ruller denne her dagsorden tilbage, så frisættelsen bliver fine ord, men ikke handling.

NB-Økonomi: Gælder det også ældrereformen, hvor vi jo hører på vandrørene, at der er mange krav fra partierne om, at de lige vil have den kontrol og den detaljerede regel ind?

"Altså vores sigte med ældrereformen er jo at skabe mindre bureaukrati, mere tillid til vores medarbejdere, større frihed for den enkelte ældre. Og præcis hvordan aftalen ender med at blive, er for tidligt at sige. Men den retning, vi har sat her, den kommer vi ikke til at gå på kompromis med." fastslår finansministeren.