Lars Løkke Rasmussen (M), partileder, vil gå til kommunalvalg på lokalplejehjem, mere civilsamfund og mere frihed til institutionerne på ældre- og skoleområdet, fortæller flere tidligere borgmestre i et interview med NB-Kommune og NB-Økonomi.

Mens Christiansborg, medierne og kommunerne er travlt optaget af økonomiaftale for 2025, partihop og EU-valg, så er partiformand og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i fuld gang med at lægge sidste hånd på partiets kommunalpolitiske udspil, der forventes at blive lanceret efter sommeren og frem mod kommunalvalget i november 2025.

Dét, at Løkke allerede tænker så langt, er tankevækkende. Ikke mindst for de store borgmesterpartier som Venstre, Socialdemokratiet og Konservative. Alle tre partier er i tilbagegang landspolitisk, og selvom landspolitik ikke direkte hænger sammen med, hvad borgerne stemmer lokalt, så kan det dog få en effekt kommunalpolitisk. Vi så eksempelvis ved seneste kommunalvalg, at de Konservative gik frem lokalt samtidig med, at de havde medvind i meningsmålingerne.

Selvom Moderaterne også er i tilbagegang landspolitisk ifølge meningsmålingerne, så er der en afgørende forskel; nemlig at de aldrig har været med i en kommunalvalgkamp før. Derfor må de alt andet lige forventes at gå frem, fordi de "kun" har 22 byrådsmedlemmer på nuværende tidspunkt.

Løkke placerer kommunalpolitiske M-godbidder i regeringens udspil

Lars Løkke Rasmussen meldte ud fra den store scene på partiets årsmøde lørdag for rullende kameraer på nationalt TV, at de vil gå til valgkamp på lokalplejehjem. "Vi har nu en mærkesag til alle 98 kommunevalg: Stem på Moderaterne, så vil vi kæmpe for, at det lokale plejehjem bliver et frisat lokaleplejehjem," som NB-Ældre har skrevet.

Det vidner om, hvor langt Løkke tænker. Lige nu forhandles ældrereformen nemlig, og det er Moderaternes fortjeneste, at lokalplejehjem overhovedet er med i regeringens udspil. Hvis han allerede har tænkt kommunalvalgkamp ind, da det initiativ blev opfundet som erstatning for, at KL vandt kampen om, at der ikke skal bestyrelser ind på alle plejehjem, kan man godt forvente mere af den slags i de kommende regeringsudspil.

NB-Ældre kunne i sidste uge afsløre, at ældreminister Mette Kierkgaard (M) måtte sætte Stephanie Lose (V) på plads midt under ældreforhandlingerne, da oppositionen bestående af Konservative, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance gerne ville have, at alle plejehjem kunne få mulighed for at få samme frihedsgrader som de nye lokaplejehjem. Det var Lose ikke afvisende overfor, men det kunne under ingen omstændigheder komme på tale for Kierkgaard. Så ville incitamentet til at gå til valg på dem også dale kraftigt.

Også på skoleområdet, hævder Lars Løkke Rasmussen på X (tidligere Twitter), at det er hans - eller i hvert fald Løkkefondens - opfindelse, at der i den nye folkeskoleaftale nu er en juniormesterlæreordning. Ordningen ligner godt nok til forveksling den ordning, de har i Hjørring Kommune, hvor de unge i udskolingen får muligheden for at være et par dage i løbet af ugen i eksempelvis en virksomhed og resten af tiden i skolen med færre fag.

Den ordning blev indført af et flertal i Hjørring byråd omkring en S-borgmester og videreført af et flertal rundt om en V-borgmester. Men den slags detaljer vil være umulige at få frem i en valgkamp, hvor Løkke og Moderaterne får frit spil. Det ved den garvede Løkke godt.

Partiet vil have styr på "klovnebussen"

Moderaterne og Lars Løkke Rasmussen har sadlet om, når det kommer til at få styr på, hvem der overhovedet kan få lov at stille op til kommunalvalgene. De vil undgå den hån med øgenavne som "klovnebussen", de navnligt har fået i nationale medier, fordi der har været nogle i folketingsgruppen, som er blevet smidt ud af partiet. Kritikken er gået på, at partiet har været for dårlige til at baggrundstjekke kandidater, der stiller op til valg. Alle nye partier frygter, at der er for mange "tosser", der stiller op for partiet - også til kommunalvalgkampen.

Processen med at baggrundstjekke kommende kandidater er også allerede gået i gang, fortæller flere kilder fra Moderaterne til NB-Økonomi. Lige nu er der kun kandidat-kandidater, som Henrik Frandsen - tidligere borgmester i Tønder og nuværende gruppeformand i Moderaternes folketingsgruppe - forklarer, at Lars Løkke Rasmussen kalder deres liste over potentielle kandidater til det kommende kommunalvalg i november 2025.

Henrik Frandsen mener, at én af de bedste måder at baggrundstjekke på, er ved at spørge andre, der kender personerne lokalt. Det fremstår derfor som, at de frem mod valget satser på flere partihoppere i kommunerne. Frandsen tager selv til KL's kommunalpolitiske topmøde, og her vil han holde øje med, om der er andre, som kan se sig selv i Moderaternes politik. Det er en bemærkelsesværdig taktik, som næppe vil opstå i hverken S, V eller K.

Derudover har partiet indført en ny form for topstyring, man ikke ser hos nogen andre partier. Det er nemlig slet ikke muligt at få en lokalforening, hvor folk frit kan stille op i en kommune. Al administration skal gå via storkredsen, og der er i stedet håndplukkede projektledere, som skal stå for kommunalvalgene.

Man skal dog huske på, at der ikke nødvendigvis er en Løkkeeffekt til et kommunalvalg, men han vil formentlig få hængt valgplakater op af sig selv i alle kommuner, ligesom han fik gjort i alle storkredse til Folketingsvalget, selvom man kun kunne stemme på ham i Sjællands storkreds. I stedet kan der være en borgmestereffekt, hvor lokale borgere ikke kan se sig i andet end de lokale kandidater, de kender og har stemt på i årevis, selvom de ville stemme anderledes til et folketingsvalg. Derfor kan meningsmålinger være meget skæve i forhold til virkeligheden, når det gælder kommunalvalg.

Omvendt ser man en landspolitisk tendens til, at borgerne er mindre tro over for partier. Moderaternes små magiterninger i form af letforståelig lokale mærkesager som lokalplejehjem kan godt få en betydning i kombination med taktikken om at få kendte lokale byrådskandidater, der allerede er valgt ind i kommunerne, når borgerne skal sætte det endelige kryds på valgdagen i november 2025.