Den endelige rapport fra Tranæs-udvalget offentliggøres efter påske. I modsætningen til første delrapport, indeholder rapporten ikke kun økonomiske anbefalinger.

Den endelige rapport fra Tranæs-udvalget offentliggøres efter påske. I modsætningen til første delrapport, indeholder rapporten ikke kun økonomiske anbefalinger. - Foto: Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix (arkiv)

Tranæs-udvalgets rapport bliver offentliggjort den 3. april

Onsdag den 3. april vil Torben Tranæs offentliggøre Ekspertudvalgets anbefalinger, der skal sikre en bæredygtig økonomisk udvikling på det specialiserede socialområde.

Udgivet: 19/03/2024

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Tranæs-udvalgets anbefalinger vil blive offentliggjort ved et pressemøde onsdag den 3. april. Det oplyser Ekspertudvalgets sekretariat.

Der har tidligere været tvivl om, hvorvidt Tranæs-udvalgets rapport ville blive offentliggjort før eller efter påsken.

Udvalget havde et afsluttende møde i uge 11, hvor det lagde sig fast på formuleringerne. Selve anbefalingerne var fastlagt.

Tranæs-udvalgets hovedopgave er at sikre en bæredygtig økonomisk og faglig udvikling på det specialiserede socialområde.

Da udvalget præsenterede sin første delrapport, der primært bestod af flere økonomiske anbefalinger, blev mange af dem gennemført i forbindelse med økonomiaftalen for kommunernes økonomi i 2024.

Den endelige rapport vil dog ikke kun fokusere på økonomi men også de øvrige dele af kommissoriet.

Fakta

Udvalget skal belyse og analysere følgende fem emner:

Vi skal vide, hvad der driver udviklingen i udgifterne og borgernes indsatser

Vi skal vide hvilken forebyggelse, der kan hjælpe borgeren, før problemerne vokser

Fokus på kerneopgaven

Vi skal gøre det, der virker

Progression for borgeren

Rapporten består af en række markante forslag

Ifølge NB-Socials oplysninger finder man ikke i rapporten det store columbusæg, der løser styringsudfordringerne med økonomien på det specialiserede socialområde

Derimod vil rapporten indeholde en række vidtgående forslag, der giver kommunerne langt bedre mulighed for at få styring med området. På den måde kan rapporten få afgørende betydning for økonomien på det specialiserede socialområde.

Rapporten vil blandt andet have fokus på de såkaldte dyre enkeltsager, prissætningen på socialområdet, botilbudsområdet, merudgiftsydelsen og administrationen knyttet til blandt andet tilsyn og visitation.

Fik du læst?

Der er intet columbusæg i Tranæs-rapporten - men flere markante forslag

Tranæs: Sådan forstår vi økonomisk bæredygtighed

Økonomisk bæredygtighed betyder ikke, at udgifterne ikke kan stige på det specialiserede socialområde.

I et interview med NB-Social har Torben Tranæs tidligere fastslået, at det ikke er udvalgets opgave at få udgifterne til at stoppe med at stige.

Derimod handler det om, at udgifterne ikke må stige utilsigtet. På den måde får politikerne bedre mulighed for at kunne træffe lokale beslutninger om deres serviceniveau - inden for de nationalt fastsatte rammer.

"Hvad der så vil være tilbage af udgiftsstigninger, er det, der skyldes et øget behov eller besluttede kvalitetsstigninger," sagde Torben Tranæs til NB-Social.

Fik du læst?

Tranæs understreger: Vi skaber økonomisk bæredygtighed med anbefalingerne

Sidst opdateret: 19/03/2024 - 10:31

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]