Antallet af kommuner med lav likviditet er ved udgangen af 2023 fire gange større end året før. Samtidig er der, for første gang siden udligningsreformen i 2020, sket et fald i kommunernes samlede likviditet. Det viser en gennemgang af nye likviditetstal, som NB-Økonomi har foretaget.

Det betyder, at flere kommuner er gået ind i 2024 med et betydeligt indskrænket økonomisk handlerum, og disse kommuner kan ende med at skulle tage kontante økonomiske beslutninger i tilfælde af uventede udgifter.

Byrådet kan blive tvunget til at vælge mellem serviceforringelser, skattestigninger, manglende gældsafvikling eller udsættelse af anlægsprojekter for at undgå at komme under statslig administration.

Men selvom tallene viser, at der er blevet mindre trængt i flere kommuners pengekasser, så maner fire borgmestre til besindighed. Det kan du læse mere om her:

Her er kommunerne:

Det er vigtigt at påpege, at en lav likviditet ikke nødvendigvis er et tegn på en økonomisk presset kommune. Listen her er ikke en prognose, men illustrerer at flere af kommunerne på kort sigt vil skulle vende den nuværende udvikling for at undgå at blive sat under statslig administration.

De følgende tal er alle opgjort pr. indbygger og efter kassekreditreglen.

Tallene viser også en betydelig stigning i antallet af kommuner med lav likviditet, under 3.000 kr. pr. indbygger fra 2022 til 2023. Fra 4 kommuner til 17. Også i den anden ende, hos de 'stærke kommuner', med mere end 10.000 kr. i likviditet, er der også sket en markant ændring. Her er antallet af kommuner faldet fra 29 til 14.

Samtidig er det første år siden udligningsreformen, at kommunernes samlede likviditet falder. Landets kommuner havde ultimo 2023 ca. 13,9 mia. kr. mindre i kassen sammenlignet med året før (opgjort efter kassekreditreglen).

Det er bemærkelsesværdigt, da kommunerne siden 2021 er blevet overfinansieret med mere end seks milliarder kroner. Flere ting kan dog være medvirkende til, at kommunerne nu har færre penge på bankbogen end tidligere. Pengene kom nemlig med et ønske fra regeringen om, at kommuner skulle begynde at betale af på deres gæld i højere grad end før.

Du kan se den nuværende likviditet og udvikling for alle kommuner herunder: