Tallene fra Social- og Indenrigsministeriet ser drastiske ud i en hel stribe kommuner, hvor likviditeten efter kassekreditreglen pr. indbygger er i noget, der ligner frit fald.

Det gælder eksempelvis i Kerteminde Kommune, der fra 2022 til 2023 har halveret sin likviditet fra 4.396 kroner pr. indbygger til 2.173 kroner.

Det skyldes, at man fra politisk hold har været for eftergivende over for budgetoverskridelser, fortæller borgmester Kasper Ejsing Olsen (S).

“Vi har haft et for højt forbrug i afdelinger og decentralt i det hele taget, og vi har som politikere været for flinke, idet vi nulstillede hvert år. Hvis der blev brugt 20 millioner kroner, røg de fra likvidteten, hvis man kom med en god forklaring” siger han til NB-Økonomi.

Nu har kommunalpolitikerne strammet op og giver maksimalt tre år til at betale budgetoverskridelser tilbage. Udviklingen er derfor allerede vendt, oplyser borgmesteren.

“Hvis vi overholder budgettet for 2024, er vi tilbage på sporet og opfylder den politiske målsætning om at have 75 millioner kroner i kassen. Det vil være udfordrende at komme i mål med, men forudsætningerne er gode”, siger Kasper Ejsing Olesen.

En del af faldet i likviditeten skyldes også, at kommunen har betalt af på gæld og på at betale en del af feriepengeforpligtelserne.

Også i Kalundborg melder borgmester Martin Damm (V) om bedring efter, at likviditeten er halveret fra 5.565 kroner pr. indbygger i 2022 til 2.865 kroner pr. indbygger i 2023. Kassebeholdningen var for år tilbage for stor, og det er derfor helt efter planen, at den er reduceret.

“Vi blev enige om, at vi hed Kalundborg Kommune og ikke Kalundborg Sparekasse. Vi har brugt vores likvide midler til at købe os ud af feriepengeforpligtelserne, og vi har betalt en del gæld ud. Men nu har vi ramt bunden”, siger Martin Damm til NB-Økonomi.

Dertil kommer et tilgodehavende hos staten på 150 millioner kroner fra indefrysningen af ejendomsskatterne. Når de kommer tilbage, kommer kassebeholdningen op igen, lyder vurderingen.

Ingen frygt for statslig administration i Slagelse

Også i nabokommunen Slagelse er der lysere tider forude ifølge borgmester Knud Vincents (V). Fra 2022 til 2023 er likviditeten faldet fra 2.770 kroner til 2.478 kroner pr. indbygger. Tallene dækker dog ifølge borgmesteren over, at kassebeholdningen er faldet i første halvår - ikke i andet halvår. 

“Vi har fået vendt skuden og er blevet mere robuste. Vi skal stadig have et stort fokus på at følge budgetterne, men jeg er ikke bange for, at vi kommer under administration,” siger Knud Vincents til NB-Økonomi.

I løbet af 2023 er den gennemsnitlige kassebeholdning faldet fra 214,5 millioner kroner ved årets begyndelse til 197,6 millioner kroner ved udgangen af 2023. Året endte desuden med et overskud på driften. 

Knud Vincents har kun ros til medarbejderne overalt i kommunen, der har taget opbremsningen til sig. 

“De fortjener kæmpe ros”, siger han.

Rudersdal tegner sig for et af de mest markante fald i likviditeten, nemlig fra 7.474 kroner pr. indbygger i 2022 til 2.692 kroner i 2023. Det er der hovedsageligt tre årsager til: En negativ midtvejsregulering på 40 millioner kroner i 2023, et højt merforbrug gennem flere år på såvel service som anlæg, samt at likviditeten ikke længere holdes oppe af en ekstraordinær låneadgang, som der var under covid-19. 

“Nu bremser vi op. Vi har indført et midlertidigt ansættelsesstop på alle administrative stillinger. Men selv om vi skal være vågne og opmærksomme, har vi stadig en sund likviditet. Så vi ryster ikke på hånden, og jeg synes, det er en vigtig pointe, at det heller ikke er et mål i sig selv at være Joakim von And,” siger Rudersdals borgmester Ann Sofie Orth (K).

Det politisk fastsatte mål er, at Rudersdal Kommune skal have en likviditet på 100-150 millioner kroner. Aktuelt er den på omkring 146 millioner kroner, oplyser borgmesteren.