KL-formand Martin Damm, finansminister Nicolai Wammen og KL-næstformand Jacob Bundsgaard i forbindelse med økonomiforhandlingerne for 2023.

KL-formand Martin Damm, finansminister Nicolai Wammen og KL-næstformand Jacob Bundsgaard i forbindelse med økonomiforhandlingerne for 2023. - Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Inflationsforskrækkelsen har betydet ubrugt serviceramme i kommunerne

Kommunerne endte med ikke at bruge hele servicerammen i 2023. Tallene tyder på, at der på grund af den store usikkerhed om prisudviklingen blev afsat budgetreserver i et omfang, som det endte med, at der ikke var brug for.

Udgivet: 12/03/2024

Pia Paarup Krebs

Redaktør

Del artiklen:

Størstedelen af det uudnyttede råderum på servicerammen findes under de generelle puljer i budgettet og skal ses på baggrund af den økonomiske udvikling i 2022, hvor inflationen steg dramatisk, og midtvejsreguleringen langt fra kompenserede for prisudviklingen.

Servicerammen blev ikke udnyttet fuldt ud i 2023 ifølge de foreløbige regnskaber for kommunerne, som blev offentliggjort i sidste uge. Kommunerne ser ud til at lande omkring 900 mio. kr. under den serviceramme, der blev aftalt med staten.

I betragtning af at mange kommuner har kæmpet med at få enderne til at mødes, kan det virke overraskende, at der faktisk er penge til overs, når året gøres op. De ledige midler findes dog ikke på de centrale velfærdsområder, men under hovedkonto 0 og 6, som er henholdsvis Byudvikling og Fællesudgifter og administration.

Vicekommunaldirektør i Holstebro Kommune Claus Brandt siger til NB-Økonomi: "Der var en enorm usikkerhed om inflation og energipriser i forbindelse med budget 2023. Og det har efterfølgende vendt sig i den rigtige retning. Folk glemmer hurtigt, hvordan det var."

Budgetlægningen og økonomistyringen i 2023 skal altså ses som udtryk for en forsigtig tilgang, hvor kommunerne har forsøgt at gå både med seler og livrem, blandt andet fordi sporene fra den høje inflation i 2022 skræmte.

Fik du læst?

Uventet fald i inflation giver varigt ekstra råderum i kommunerne

Samtidig faldt inflationen - også i sidste del af 2023 - så der tværtimod blev frigjort et ekstra råderum på godt 500 millioner set i forhold til midtvejsreguleringen af kommunernes økonomi.

I tabellen nedenfor kan du se, hvor store afvigelserne er for hver hovedkonto.

Det skal fremhæves, at 900 mio. kr. svarer til 0,3 procent af den samlede servicerammen på knap 300 mia. kr., så der er tale om en meget lille relativ afvigelse.

Tabellen viser som nævnt, at de store mindreforbrug vedrører "Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger" samt "Fællesudgifter og administration". Og som tidligere omtalt på NB-Økonomi findes den helt store overskridelse på det specialiserede socialområde under "Sociale opgaver og beskæftigelse".

Ejendomsområdet

Under Byudvikling er det særligt under funktion 0.25 Faste ejendomme, at der er et stort mindreforbrug, omkring 300 mio. kr. Forklaringen skal findes i, at de kommunale budgetter samlet blev lagt på et niveau godt 200 mio. kr. over regnskabet for 2022 (i 23-pl), og da udgifterne faktisk faldt fra 2022 til 2023, opstår det store mindreforbrug.

Der er endnu større forskelle, når der ses på underkonti, men da der kan være forskel på kommunernes budgetterings- og konteringspraksis, ser vi bort fra dette niveau.

Den politiske og administrative organisation

På hovedkonto 6 er de store poster "Politisk organisation", "Administrativ organisation" og "Lønpuljer mv."

Mindreforbruget under "Politisk organisation" skyldes først og fremmest, at der blev budgetteret med forholdsvis store udgifter til et folketingsvalg eller folkeafstemning i 2023 - et år, hvor der ikke var nogen udgifter.

Under "Administrativ organisation" er der et samlet mindreforbrug på næsten 800 mio. kr., som vedrører "Sekretariat og forvaltninger", samt "Fælles IT og telefoni". Her er der i budgettet lagt beløb, der tilsammen er mere end 800 mio. kr. højere end regnskabet for 2022.

Der skal tages forbehold for forskelle mellem kommunernes budgetterings- og konteringspraksis, som dog i bedste fald kun vil kunne forklare en mindre andel af mindreforbruget under de to nævnte budgetposter. Således er der under administration af voksen-, ældre- og handicapområdet, samt det specialiserede børneområde et merforbrug på godt 200 mio. kr.

Under "Lønpuljer mv." er de generelle reserver i sagens natur budgetteret med henblik på at være buffer i forhold til resten af budgettet. Derfor er de i regnestykket fordelt ligeligt ud over resten af budgettet.

Herefter resterer en række puljer på konti, hvor der konteres udgifter på. Det drejer sig om Løn- og barselspuljer, pulje til tjenestemandspension og interne forsikringspuljer. Disse puljer ser også ud til at have været polstret i forhold til forbruget i 2023, idet der er godt en mia. kr. i overskud. Og sammenlignes med regnskabet for 2022 er der samme beløb i overskud.

Fik du læst?

Kommunerne bruger ikke hele servicerammen, men overskrider på anlæg

Fakta

Sådan har vi gjort:

Vi har trukket tal for budget 2023 (BUDK! og BUDK32) og foreløbige regnskaber 2023 (REGK1E og REGK3E) og korrigeret i forhold til afgrænsningen af servicerammen.

Budget 2023 er reguleret op med pl-regulering, midler i medfør af DUT og andre reguleringer samt til ukrainske flygtninge. Beløbet er fordelt forholdsmæssigt ud over budgetposterne inden for servicerammen.

I de kommunale budgetter for 2023 var afsat 1,7 mia. kr. under Generelle reserver. Dette beløb er også fordelt forholdsmæssigt ud over alle budgetposter.

De to korrektioner parallelforskyder altså budgettet opad på samtlige poster, og rykker derfor ikke på de indbyrdes størrelsesforhold mellem afvigelserne. Korrektionerne svarer til 0,9 procent af servicerammen.

Sidst opdateret: 12/03/2024 - 10:17

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]