
KL's formandskab med formand Martin Damm (V),(t.v. i billedet) i spidsen har i årevis advaret finansminister Nicolai Wammen (S), (i midten) om, at pengene til ældre og børn bliver fordelt på handicapområdet, hvis ikke der kommer penge til det specialiserede socialområde. Ældreområdet fik derfor ingen ekstra penge i 2023 sammenlignet med året før. KL har lavet lignende advarsel til økonomiaftalen for 2024, hvor billedet er fra med ældreminister Mette Kierkgaard (M) stående yderst til højre. - Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix (arkiv)
Kommunerne har ikke anvendt demografipenge på ældre i 2023
Selv om kommunerne fik 1,2 mia. kr. i 2023 til flere børn og ældre, så viser beregninger fra NB-Økonomi på baggrund af foreløbige regnskaber for sidste år, at kommunerne har brugt færre penge på ældre sammenlignet med 2022.
Udgivet: 07/03/2024
Finansminister Nicolai Wammen (S) slår oftest ud med armene og lover danskerne flere penge til børn og ældre, det gjorde han også til økonomiaftalen for 2023, hvor han lovede hele 1,2 mia. kroner ekstra til demografi.
Nu viser nye beregninger fra NB-Økonomi, foretaget på baggrund af regnskabstal for 2022 og de foreløbige regnskaber for 2023 imidlertid, at der ikke er kommet så meget som én ekstra krone til ældreområdet i 2023, selv om antallet af ældre er steget.
Tværtimod har kommunerne tilsammen anvendt 55,6 mio. kroner mindre på ældreområdet i 2023, end de gjorde året før. I samme periode er antallet af ældre steget med 17.762 indbyggere i alderen 67+. Det har alt andet lige betydet serviceforringelser på ældreområdet, fordi der er kommet færre penge per ældre. Og udviklingen ser ud til at fortsætte ind i 2024, som NB-Økonomi og NB-Ældre skrev i januar.
KL har advaret finansministeren i årevis
Den nedadgående spiral på ældreområdets økonomi skyldes, som kommunerne og KL har påpeget over for både den tidligere S-regering og den nuværende SVM-regering, at kommunerne ikke har fået finansiering til blandt andet det specialiserede socialområde. Derfor har kommunerne følt sig nødsaget til at spare på blandt andet ældreområdet for at dække opdriften på det specialiserede socialområde.
NB-Økonomis beregninger viser nemlig, at der er anvendt hele 1,4 mia. kr. mere på det specialiserede socialområde i 2023-regnskaberne sammenlignet med 2022. Det vil sige hele demografien og lidt til.
Nedenfor kan du se tallene for regnskabet for 2022, budgettet 2023 og det foreløbige regnskab i 2023. Fra regnskab 2022 til det foreløbige regnskab i 2023 har der været et fald på 55,8 mio. kroner. Dog har kommunerne anvendt flere penge i 2023, end de havde budgetteret med, selv hvis man pris- og lønregulerer budgettet på grund af inflationen. Der er nemlig anvendt 463,6 mio. kr. mere, end der var budgetteret med.
Stigningen skyldes især, at der er anvendt flere udgifter på hjemmesygeplejen i 2023 sammenlignet med budgettet for 2023. Til gengæld er der anvendt færre penge på hjemmehjælp til ældre.
Vær opmærksom på, at regnskabet for 2023 er foreløbigt, derfor kan der være fejl og mangler i tallene. Det endelige kommer d. 24. april.
Sådan har vi gjort:
Vi har trukket tal fra Danmarks Statistikbank. For de endelige regnskaber for 2022 har vi taget fra tabel REGK31, for budgetterne for 2023 er det BUDK32, og for de foreløbige regnskaber for 2023 er det REGK3E.
Regnskabet for 2022 er pl-reguleret med 3,2 procent, og budgettet for 2023 er pl-reguleringen opjusteret fra 2,6 procent til 3,2 procent som følge af midtvejsreguleringen. Konti er trukket på funktionerne 5.30.26 til 5.30.36 for både regnskaber og budgetter, og både drift og refusion er regnet med, således at refusion er fratrukket driften.
Derefter har vi set på udviklingen fra regnskab 2022 til foreløbigt regnskab 2023 samt fra budget 2023 til foreløbigt regnskab 2023.
Rettelse d. 7/3/2024: Af den første udgave artiklen fremgik det, at der i for økonomiaftalen i 2023 var afsat 1,3 mia. kr. til demografisk udvikling. Det tal er rettet til 1,2 mia. kr.
Sidst opdateret: 07/03/2024 - 13:12









































