I 2023 anvendte kommunerne omkring 0,2 mia. kr. mindre på folkeskoler end i 2022. I samme periode blev der anvendt knap 0,3 mia. kr. mindre på daginstitutioner.

Det viser nye beregninger foretaget af NB-Økonomi på baggrund af regnskabstal for 2022 og foreløbige regnskaber for 2023 fra Danmarks Statistik.

Udviklingen er tankevækkende, fordi statsminister Mette Frederiksen (S) og finansminister Nicolai Wammen (S) år efter år har talt velfærden op til danskerne, når det kom til at give flere penge til demografi, som er flere børn og ældre. I økonomiaftalen for 2023 blev rammen løftet med 1,2 mia. kr. med afsæt i demografien.

KL har dog advaret den daværende S-regering om, at det ikke kommer til at gå sådan, fordi udgifterne på det specialiserede socialområde er stukket af. Derfor har kommunerne været nødt til at anvende de 1,2 mia. kr. til børn og voksne på handicapområdet. Både S-regeringen og SVM-regeringen har dog indtil videre nægtet at dække opdriften på handicapområdet. Der ses nu i de nye regnskabstal fra Danmarks Statistik, der viser, at KL havde ret i deres forudsigelser.

Anvendt mere end budget på folkeskolen

Kommunerne havde allerede i budgettet for 2023 taget højde for, at de ville anvende mindre på folkeskoleområdet i 2023, end de ville i 2022. Dog har de været lidt for pessimistiske i deres budgetlægning. Der har nemlig været brugt hele 1,2 mia. kr. mere på folkeskoleområdet ifølge det foreløbige regnskab for 2023, hvis man sammenligner med det, som kommunerne budgetterede med i 2023.

Hos daginstitutionerne gik det dog den modsatte vej. Her har man brugt 0,6 mia. kr. mindre i 2023, end hvad man havde planlagt, da man lagde budgetterne for 2023.

Det skal dog bemærkes, at der fra 2022 til 2023 er kommet færre børn i alderen 0-5 år, som svarer til daginstitutionsalderen. Der er ligeledes kommet færre børn i folkeskolealderen 6-16 år, viser folketal fra ultimo 2022 (1. januar 2023) til ultimo 2023 (1. januar 2024) ifølge Danmarks Statistik. NB-Økonomis beregninger siger derfor ikke noget om, hvorvidt der er kommet flere eller færre penge per barn i perioden.

Når regeringen giver flere penge til demografi i økonomiaftaler, fordi der "heldigvis bliver flere børn og ældre", som de plejer at formulere det, er det derfor også en sandhed med modifikationer, fordi der kun bliver flere ældre og ikke flere børn.

Rettelse kl. 14:10 d. 7/3/2024: Af den første udgave artiklen fremgik det, at der i for økonomiaftalen i 2023 var afsat 1,3 mia. kr. til demografisk udvikling. Det tal er rettet til 1,2 mia. kr.