Samtidig med at et bredt flertal i Folketinget kritiserer kommunerne for at bruge for mange penge på administration og private konsulenter, så har Beskæftigelsesministeriet og Folketinget presset kommunerne ud i opgør om en milliardregning, som vil udløse arbejde til masser af administrative medarbejdere og store regninger til private konsulenter.

Sagen handler - som du kan læse her på NB-Økonomi dag - i al sin enkelthed om, at Folketinget prioriterede en principiel og forståelig modstand mod lovgivning med tilbagevirkende kraft, højere end ønsket om at reducere de offentlige administrationsudgifter.

Normalt lyder det jo som et godt og sundt princip i en retsstat. Men i det konkrete tilfælde var både kommuner og regeringen enige om, at Ankestyrelsen i november 2019 havde ændret retstilstanden på de interne refusioner af førtidspension mellem kommunerne.

Bureaukratipukkel kunne være undgået

Hvis Beskæftigelsesministeriet hurtigt have meldt ud, at man ville fremlægge en lov, som med tilbagevirkende kraft annullerede effekten af Ankestyrelsens afgørelse, så havde den samlede administrative byrde begrænset sig til arbejdet med lovforslaget.

Men der gik i stedet godt gammeldags bureaukrati i sagen, og da Beskæftigelsesministeriet endelig var klar til at fremlægge en lov i 2023, så var den med virkning fra første januar 2024 - altså ingen tilbagevirkende kraft.

Nu står en række primært institutionstunge kommuner med et potentielt tab på mange hundrede millioner kroner, på grund af den ændrede retstilstand i perioden fra Ankestyrelsens afgørelse, til den igen blev ophævet fra første januar.

I lyset af, at der er en bred opfattelse af, at Ankestyrelsen har truffet en skæv afgørelse, så kan det ikke undre, at en del kommuner med store tab nu vil forsøge at omgøre afgørelsen gennem en retssag.

Men det er ikke billigt. Ud over udgiften til advokat og retsafgifter, så skal alle kommuner nu i gang med at udskrive regninger til hinanden for at sikre deres krav mod forældelse. Derudover er IT-systemerne først nu ændret til Ankestyrelsens nye krav og skal nu føres tilbage til det game princip.

Ønske om mindre bureaukrati måtte vige for principper

Normalt er det jo prisværdigt, at Folketinget ikke vedtager love med tilbagevirkende kraft. Men i det her tilfælde er der ikke en borger, som ville være blevet påvirket, hvis Folketinget havde ophævet Ankestyrelsens afgørelse med tilbagevirkende kraft.

Historien her handler måske blot om ti eller 20 millioner kroner i ekstra administrative udgifter. Men den giver et billede af, at Christiansborgs vilje og evne til at prioritere lavere administrative udgifter over principper eller politiske hensyn, er meget lav.

Det skal Folketingets partier huske, når de om et par år gør kommunernes administrative omkostninger op for 2024.