Kunstig intelligens kan anvendes på mange områder i den kommunale verden, men man skal huske fagligheden. Det er en væsentlig pointe fra Vejles digitaliserings- og it-chef, Brian Slot.

Det betyder bl.a., at kunstig intelligens kan bruges til at aflaste på rutineopgaver eller til en slags kollegasparring, men ikke kan erstatte menneskets kritiske tilgang på baggrund af erfaring og indsigt.

De fleste kommuner bruger allerede i dag kunstig intelligens i større eller mindre omfang. Ny undersøgelse fra Dansk Erhverv foretaget blandt landets kommunaldirektører viser også, at de kommunale topledelser tager AI meget seriøst, og mange mener, at AI kan frigive store ressourcer. Du kan læse mere om kommunernes tilgang til at bruge kunstig intelligens i nedenstående artikel.

AI-projekter i Vejle

Brian Slot fremhæver udviklingen af Bertha, som er Vejles interne AI-chatbot.

Bertha er indstillet til den offentlige digitaliseringspris i kategorien Innovation. Innovationsprisen gives til et projekt, der forandrer måden, opgaver tænkes og løses på inden for den offentlige sektor ved optimal udnyttelse af digitale værktøjer. Bertha er Vejles udgave af ChatGPT, hvor sprogmodellen er lukket i forhold til omverdenen og trænet på data fra Vejle Kommunes intranet.

"Formålet har både været at få en understøttelse, som er mere Vejle-relevant", fortæller Brian Slot til NB-Økonomi og tilføjer, at det skal gøres mere tilgængeligt for medarbejderne at bruge i det daglige, og mere sikkert fordi det er lukket i forhold til omverdenen.

Andre udviklingsprojekter i Vejle er en "referatrobot", en museums-gpt og en voicebot til borgerhenvendelser.

Voicebotten kan frigøre medarbejdere, der ellers vil skulle sidde vagt ved telefonen for at viderestille borgere til relevante medarbejdere. Og i mange tilfælde også øge tilgængeligheden for borgerne, der vil have nemmere ved at komme igennem.

Udfordringer

I Vejle har man i flere år arbejdet med forskellige digitale værktøjer, og Brian Slot peger på, at der er en række udfordringer, fordi den digitale udvikling går hurtigere, end lovgivningen kan nå at følge med.

Det har blandt andet betydet, at en række af de signaturprojekter med kunstig intelligens i regioner og kommuner, der er blevet sat i gang med støtte fra den fællesoffentlige digitale investeringsfond, er blevet afsluttet uden at overgå til drift.

I forbindelse med signaturprojekterne har projektdeltagerne for eksempel efterspurgt klare retningslinjer for anvendelse og deling af data. Digitaliseringsstyrelsen peger på eksisterende værktøjer, der kan være en hjælpende hånd.

Det gælder eksempelvis Dataetisk Råds værktøj for datasamkøring, der skal understøtte myndigheders vurdering og opmærksomhedspunkter ved datasamkøring.

Et andet værktøj er KL's juridiske værktøjskasse, der giver konkrete hjælpemidler til at udfylde juridiske dokumenter, fx skabelon til konsekvensanalyse vedrørende databeskyttelse for løsninger, der anvender kunstig intelligens.