Otte kommuner står nu til en gevinst på 1,1 mia. kroner

Otte kommuner står nu til en gevinst på 1,1 mia. kroner - Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Prognose for selvbudgettering 2023: Otte kommuner vinder 1,1 mia.

De otte kommuner, der valgte at selvbudgettere i 2023, står til en samlet gevinst på 1,1 mia. kr. Efter at reduktionen af bloktilskuddet er indregnet, vinder de otte kommuner mellem 1800 og 3000 kroner pr. indbygger.

Udgivet: 20/02/2024

Pia Paarup Krebs

Redaktør

Del artiklen:

Det har vist sig at være en rigtig god beslutning for de otte kommuner at selvbudgettere i 2023. Gevinsten ser nu ud til at være vokset yderligere; forventeligt 1,1 mia. kr., som tilfalder de otte kommuner, der ved budgetlægningen for 2023 valgte at selvbudgettere.

Det fremgår af en beregning fra it-konsulenthuset Dataproces, som har opdateret tallene med den seneste prognose for udviklingen i skattegrundlaget i 2023.

I beregningen af gevinsten skal tages højde for, at bloktilskuddet i forbindelse med efterreguleringen i 2026 reduceres, så kommunernes samlede indtægter er uændrede. Nettogevinsten for de otte kommuner finansieres altså af de øvrige 90 kommuner.

I tabellen nedenfor ses de otte kommuners gevinst opgjort pr. indbygger.

De øvrige 90 kommuners bidrag til de otte kommuner svarer til128 kr. pr. indbygger ifølge prognosen.

Tab og gevinster for de enkelte kommuner beregnes endeligt, når de samlede skatteindtægter for 2023 kan gøres op i 2026, og kommunernes samlede finansiering efterreguleres. Først på det tidspunkt ved kommunen med sikkerhed hvor mange penge, der kan lægges i kassen eller skal hentes op.

Fik du læst?

Gevinst vokser: Otte kommuner vinder 867 mio. kr. på selvbudgettering

Sidst opdateret: 20/02/2024 - 12:36

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]