Når 1500 deltagere i marts mødes til KL's topmøde i Aalborg vil der helt usædvanligt være et lille forslag fra en kommune, som kun kan opfattes som et direkte oprør mod KL-bestyrelsen. Forslaget kommer fra Bornholms Regionskommune, hvor de Konservative og Enhedslisten står bag.

Forslaget vil binde KL's bestyrelse til at afvise en økonomiaftale, som ikke i "væsentligt omfang" tager højde for både penge til demografi, det specialiserede socialområde, ukrainske flygtninge og den grønne omstilling. Det vil i praksis betyde en historisk økonomiaftale med et betydeligt ekstra milliardbeløb i økonomiaftalen for 2025, end kommunerne hidtil har kunnet forhandle hjem.

Mens alle kommuner gerne vil have flere penge, så handler uenigheden om, hvorvidt delegeretmødet skal binde KL's bestyrelse.

NB-Økonomi har talt med flere centrale aktører, og alt tyder på, at forslaget fra Bornholm er langt fra at kunne opnå et flertal.

"Det kan aldrig blive vedtaget. Når jeg snakker sammen med socialdemokrater, så hører jeg ingen, der er fristet af at stemme for det forslag." siger borgmester Hans Stavnsager fra Faaborg-Midtfyn, der dog tilføjer:

"Det interessante er, hvor stort mindretallet, der støtter forslaget, bliver."

Konservativ borgmester advarer mod forslaget

Selvom forslaget alene kommer på dagsordenen, fordi den konservative borgmester på Bornholm Jacob Trøst har støttet forslaget, så advarer hans borgester- og partipartikollega i Helsingør Benedikte Kjær mod forslaget, som hun kalder et Enhedsliste-forslag.

"Det er et typisk Enhedsliste-forslag fra Bornholm. Men KL's bestyrelse svarer jo ikke til Enhedslistens hovedbestyrelse, og vi vil derfor ikke lægge bånd på KL's bestyrelse og diktere, hvad de skal stemme i forbindelse med en økonomiaftale," siger Helsingørs borgmester Benedikte Kiær.

Et stort flertal i byrådet i Helsingør har i stedet lavet deres eget forslag, som bakker om Københavns Kommunes forslag, der ikke pålægger KL-bestyrelsen at handle på en bestemt måde, men i stedet vil sende et signal til KL-bestyrelsen, at der er opbakning til at stå hårdt på, at økonomien er for presset i kommunerne.

"Vi vil gerne lægge pres på KL-bestyrelsen op til forhandlingerne," siger Benedikte Kiær, som især frygter, at en glad KL-top går ud foran Finansministeriet og udtrykker, at de er glade for en aftalen, som ikke er i nærheden af at dække de stigende udgifter i kommunerne.

"Vi vil gerne have en aftale, der er reel og ærlig," tilføjer hun.

Konservative borgmestre har tidligere stemt blankt til økonomiaftaler, fordi de mente, at den daværende S-regering ikke var ærlig om indholdet, fordi det ville betyde besparelser, hvis man ikke fik penge på opdriften på blandt andet det specialiserede socialområde.

Bornholms forslag kan ikke vedtages

Hans Stavnsager mener ikke engang, at forslaget fra Bornholm kan presse finansminister Nicolai Wammen (S) med et stort mindretal.

"Det tror jeg ikke vil have nogen effekt - jeg oplever det som et slag i luften, og derfor har jeg ikke overvejet seriøst at stemme for det," siger han. "Hvis der overhovedet bliver nogen ud over Enhedslisten og måske de konservative, som stemmer for det."

Selvom de konservative på Bornholm vil stemme for, så får det dog ikke Benedikte Kiær til at skifte mening.

Derfor bliver det interessant at se på, hvordan SF og R vil forholde sig til forslaget.

SF's medlem af KL's bestyrelse Tonni Hansen oplyser, at SF, efter fristen for forslag til delegeretmødet udløber den 21. februar, vil drøfte partiets position i Kommunalpolitisk Landsudvalg.

Tonni Hansen understreger, at han ikke har gjort sin egen stilling op endnu, men siger:

"Det er vigtigt, at vores forhandlere har et råderum, så de kan agere i situationen, men det er også vigtigt, at jeg har et bagland, som jeg kan drøfte en forhandling med."