Der er ikke systematisk forskel på, i hvor høj grad børn bryder den sociale arv, alt efter om de er vokset op i en by- eller landkommune.

For alle børn uanset bopæl gælder det, at det både er en fordel at have veluddannede og -aflønnede forældre, og at bo i et kvarter, hvor de andre børns forældre også er det. Analysen fra Økonomiministeriet indikerer dog, at barnets egne forældres uddannelses- og indkomstniveau er den væsentligste faktor for barnets udvikling.

Udfordringen med manglende social mobilitet betyder blandt andet, at fattige kommuner og boligområder med sociale problemer ikke vil løfte sig, når børnene har svært ved at opnå bedre uddannelse og indkomster end deres forældre.

Økonomiministeriet har undersøgt, om der er en systematisk forskel mellem typer af kommuner i forhold til den sociale mobilitet; det vil sige, om fx. bykommuner er bedre eller dårligere end landkommuner til at understøtte børns sociale mobilitet. Som det ses af figuren nedenfor, er der ikke forskel mellem de forskellige kommunetyper.

Figuren viser desuden, at der er en svag tendens til, at børn i områder med et højt socioøkonomisk indeks klarer sig bedre end børn i områder med et lavt indeks. Og den tendens gør sig altså gældende på tværs af kommunetyperne.

Økonomiministeriets analyse undersøger, om nærmiljøet har betydning for børns uddannelses- og karrierevalg. Ud over geografi undersøges forskellige karakteristika ved bopælen, blandt andet nabolagets uddannelses- og indkomstniveau.

Analysen indgår i en ny publikation fra Økonomiministeriet, hvor forskellige aspekter af fordeling, ulighed, social mobilitet og incitamenter undersøges. Du kan se hele publikationen her.