Indenrigs- og Sundhedsminister Sophie Løhde (V) kan godt være bekymret for, at hele 82 kommuner har valgt at selvbudgettere for 2024, fordi "kommunerne individuelt og kollektivt har påtaget sig en risiko for konsekvenserne af en efterregulering". Det siger ministeren i en skriftlig udtalelse til NB-Økonomi.

Selvom ministeren anerkender, at selvbudgetteringen kan medføre betydelige omfordelinger mellem kommunerne ved efterreguleringen i 2027, så har hun angiveligt ingen planer om at ændre systemet. Hvis der, som prognoserne lige nu tyder på, samlet udbetales et milliardoverskud til de 82 selvbudgetterende kommuner, så vil alle kommuner - også de 16, som valgte statsgarantien for 2024-budgettet - få en tilsvarende reduktion i bloktilskuddet.

"Alle kommuner har mulighed for at budgettere med et statsgaranteret skattegrundlag, og bloktilskuddet er fastsat, så kommunernes samlede, aftalte udgiftsramme er fuldt finansieret via skatter og bloktilskud. For kommunerne er det en kendt risiko at vælge et andet skattegrundlag end det statsgaranterede. Det kan selvfølgelig godt bekymre, at så stort et antal kommuner ved budgetlægningen for 2024 har fravalgt en statsgaranti for indtægtsgrundlaget. Det betyder, at kommunerne individuelt og kollektivt har påtaget sig en risiko for konsekvenserne af en efterregulering, som på nuværende tidspunkt ikke kan forudsiges," lyder svaret fra Sophie Løhde.

Den seneste prognose, baseret på Økonomisk Redegørelse fra december 2023, viser ifølge en opgørelse fra Dataproces, at selvbudgetteringen vil flytte store beløb fra de fattige kommuner til de rige kommuner. Det er vigtigt at bemærke, at de 82 kommuner ikke efterreguleres i forhold til statsgarantien, men i forhold til de skatteindtægter, som de har indregnet i 2024-budgettet. Ifølge tal fra Dataproces, så har en del af de 82 selvbudgetterende kommuner indregnet en gevinst på 2,6 milliarder kroner i 2024-budgettet, mens den resterende gevinst på 6,7 milliarder kroner vil blive udbetalt og modregnet i bloktilskuddet i 2027.