Alt peger på, at det bliver den bedste beslutning i mange år for de 82 kommuner, som i efteråret valgte at selvbudgettere. Ifølge den seneste prognose får de en samlet gevinst efter udligning på 6,7 milliarder kroner svarende gennemsnitslig 1.223 kroner pr indbygger.

81 kommuner vinder isoleret set på selvbudgetteringen, mens det kun er Herlev, som står til et tab.

Det viser en beregning fra it-konsulenthuset Dataproces, som både indbefatter skatter og udligning.

Modsat må de 16 kommuner, som ikke valgte at selvbudgettere, se frem til store tab, når de 82 kommuner får udbetalt deres gevinst og tab i 2027. Årsagen er, at de 6,7 milliarder kroner modregnes i balancetilskuddet, som vil reducere blokstilskuddet for alle kommuner.

I kortet nedenfor kan du se fordelingen af de 6,7 mia. kr. på kommuner.

Det komplicerede regnestykke

Regnestykket er kompliceret, fordi kommunernes effekt af selvbudgettering både omfatter udviklingen i skattegrundlaget, folketallet og effekten af en genberegning af de kommunale tilskud og udligning. De 16 kommuner valgte typisk statsgarantien, fordi de vurderede, at både det statsgaranterede folketal og beskatningsgrundlag var så meget bedre end de faktiske, at det opvejede det tab på blokstilskuddet, som er en logisk konsekvens af, at de 82 kommuner i 2027 får ekstra penge udbetalt i efterregulering for 2024.

Blandt de 82 kommuner, der har valgt selvbudgettering, står 81 til en nettogevinst, dvs. at de øgede skatteindtægter overstige tabet på genberegningen af tilskud og udligning. Men dertil skal indregnes reduktionen i bloktilskuddet som ud fra en tommelfingerregel vil beløbe sig til cirka 1.100 kroner pr. indbygger.

I kortet nedenfor kan du se beløbet regnet om til kroner pr. indbygger i den enkelte kommune.

Nettoeffekten bliver derfor, at kommuner med en gevinst over de cirka 1.100 kroner vil få en gevinst, mens de resterende kommuner vil få et isoleret tab. Men hele pointen er, at næsten alle kommunerne med stor sikkerhed ville have fået et større nettotab, hvis de havde valgt at bruge statsgarantien. Årsagen er den simple, at de hverken ville få andel i de ekstra skatteindtægter eller en udligningsgevinst.

Det er også forklaringen på, at mange af de 16 kommuner med statsgarantien med de seneste prognoser risikerer et tab, fordi de ikke har nogen gevinster at modregne reduktionen i bloktilskuddet i 2027 i.

Dataproces' tal i prognosen bygger på, hvordan Danmarks økonomi arter sig i 2024, som det fremgår af Økonomisk Redegørelse, december 2023, samt Dataproces' egne prognoser for folketallet i 2024 på baggrund af den historiske udvikling og de seneste folketal fra Danmarks Statistik.

Dataproces har i morgen inviteret alle kommuner til webinar, hvor der er mulighed for at stille spørgsmål.

Beregningen fra Dataproces er dels baseret på regeringens prognose for beskatningen, dels Dataproces' egen prognose for folketallet. De enkelte kommune kan have lokal viden, som har betydning for både kommunens folketal og skatteindtægt.

Baggrund

I Økonomisk Redegørelse, december 2023, opjusterer Økonomiministeriet prognosen for det kommunale skattegrundlag igen, så beløbet nu er 35 mia. kr. højere end i maj, som er udgangspunktet for statsgarantien. Det betyder samlet en forhøjelse på omkring 9 mia. kr. i kommunale skatter.

Allerede i september blev prognosen opjusteret med 19 mia. kr. og nu i december med yderligere 16 mia. kr.