
Økonomiminister Stephanie Lose (V) offentliggjorde i dag en dramatisk ændring i skønnet for de kommunale skatteindtægter i 2024. - Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Selvbudgettering: Ny prognose flytter yderligere fire mia. kr.
Ny prognose fordobler næsten gevinsten ved selvbudgettering på skatten. Til gengæld kan særligt de 16 kommuner med statsgaranti se frem til et tab på omkring 1500 kroner pr. borger.
Udgivet: 12/12/2023
Den forventede gevinst ved at selvbudgettere og tabet på at følge statsgarantien i 2024 er med et slag blevet næsten fordoblet, efter at regeringen her til middag offentliggjorde en ny og dramatisk ændret prognose for kommunernes skattegrundlag i 2024. Nu forventer regeringen, at det kommunale skattegrundlag vil være 35 milliarder kroner større end det, som er indregnet i statsgarantien, mod 19 mia. i august.
Det betyder, at kommunernes skatteindtægter i 2024 bliver knap ni milliarder kroner større end indregnet i statsgarantien.
Dermed kan de 82 kommuner, som har selvbudgetteret, ånde lettet op. Hvis prognosen holder, vil det for alle 82 have været en meget klog beslutning at selvbudgettere. Det betyder ikke, at alle 82 vinder, men de taber langt mindre, end de ville have gjort, hvis de havde brugt statsgarantien.
Modsat kan de 16 kommuner, som i efteråret valgte at bruge statsgarantien se frem til en solid økonomisk øretæve på omkring 1500 kroner pr. borger.
Derfor giver nye prognose ekstreme vindere og tabere
Forklaringen på, at den nye prognose skaber ekstreme vindere og tabere skal findes i systemet, som styrer kommunernes økonomiske tilskud fra staten.
Hvis en kommune vælger statsgarantien, så vil den få udbetalt tilskud og udligning på baggrund af den oprindelige prognose fra maj 2023, hvor regeringen forventede et kommunalt skattegrundlag på 1.230,1 mia. kroner - altså 35,3 milliarder kroner mindre, end det som nu forventes.
Modsat vil de selvbudgetterende kommuner få udbetalt de faktiske skatteindtægter, som nu står til at blive knap ni milliarder kroner større end i statsgarantien.
Når de selvbudgetterende kommuner i 2027 får udbetalt den gevinst på over 8 milliarder kroner, så bliver det modregnet i kommunernes samlede bloktilskud, som derfor falder med cirka 1.350 kroner pr. borger. Og den effekt rammer alle kommuner, både de der valgte selvbudgettering og de der valgte statsgarantien.
Mens de 16 kommuner, der bruger statsgarantien, ikke har nogen gevinst at modregne det tab i, så kan alle de selvbudgetterende kommuner modregne gevinsten på skatten i tabet på bloktilskuddet.
Dermed bliver de 16 kommuner, der bruger statsgarantien, de store tabere. Der vil også være nogen af de selvbudgetterende kommuner, hvor gevinsten på skatten ikke opvejer tabet på bloktilskuddet, men de kommuner kan i det mindste glæde sig over to ting. Dels er deres tab minimeret af gevinsten på skatten, dels får de genberegnet deres udligning, og dermed vil de få en stor del af deres resterende tab godtgjort her.
Økonomiminister Stephanie Lohse (V) ønskede ikke på pressemødet at forholde sig til den komplicerede effekt af regeringens nye prognose, men lovede at vende tilbage med et svar senere. Det forventer vi at bringe i NB-Økonomi onsdag.
Som du kan læse i nedenstående artikel, er der en kompliceret sammenhæng, som præcist fastlægger den enkelte kommunes tab eller gevinst.
Udover alle de økonomiske tal, så spiller udviklingen i folketallet også en central rolle. I nedenstående artikel kan du læse mere om udviklingen i de enkelte kommuners folketal.
Sidst opdateret: 13/12/2023 - 12:24









































