Selvom det angiveligt er lykkedes KL at aftvinge Finansministeriet et løfte om, at kommunerne ikke skal fremskynde administrative besparelser for at finansiere fremrykningen af lønstigningerne fra treparten, så kan finansieringen hurtigt lande på forhandlingsbordet ved forhandlingerne om en økonomiaftale for 2025 og 2026.

Den simple årsag er, at fremrykningen af lønstigningerne alt andet lige vil øge det offentlige forbrug med cirka to milliarder kroner i 2026 - et beløb som gradvist vil falde, hvis regeringen gør alvor af at reducere kommunernes og regionernes budgetter med i alt tre milliarder kroner frem mod 2030 i såkaldte administrative besparelser.

Selvom regeringen, ifølge udtalelser fra KL's forhandler Michael Ziegler til Altinget, vil dække hullet i 2026 ved at trække ekstraordinært på råderummet, så kan finanspolitiske hensyn hurtigt komme til at presse kommunerne og regionerne ved økonomiforhandlingerne i 2024 og 2025.

Årsagen er, at regeringen ikke alene kan nøjes med at se, om udgiftsrammerne bliver overholdt. Som regeringen igen og igen har understreget det seneste år, så har den et afgørende øje på den såkaldte finanseffekt af finansloven. Altså om finansloven øger eller dæmper den økonomiske aktivitet.

Hvis økonomien fortsat er plaget af inflation og mangel på arbejdskraft, vil regeringen formentligt fastholde et stramt fokus på finanseffekten af finansloven. I det tilfælde vil fremrykningen af lønstigningerne i treparten skulle opvejes af andre besparelser, hvis regeringen vil fastholde målet om, at de offentlige finanser ikke må puste til den økonomiske aktivitet.

For kommunerne er det reelt ligegyldigt, hvilken begrundelse regeringen bruger for at reducere væksten i kommunernes økonomiske rammer.

Mens kommunerne har nemt ved at afvise regeringens krav om yderligere administrative besparelser, så længe staten fortsætter med at udvide sin administration, så er det langt sværere at afvise hensynet til inflationen.

Derfor vil beslutningen om at fremskynde lønstigningerne til 2026 alt andet lige presse det råderum, som regeringen har til at give kommuner og regioner et løft i økonomien i 2025 og 2026.

Kommunernes største chance for at smutte af krogen ligger to steder:

• At regeringen er mere optaget af chancerne for at blive genvalgt ved folketingsvalget i 2026 end af at føre en stram økonomisk politik.