Kommunedanmark styrer mod en virkelighed, hvor den service, som borgerne får for deres skattekroner, vil udvikle sig meget forskelligt i de enkelte kommuner. Men hvor forskellene tidligere primært har været drevet af forskelle i de økonomiske rammevilkår og den kommunale udligning, så tyder mere og mere på, at ledelseskvaliteten i kommunalbestyrelsen og direktionen bliver en stadig vigtigere faktor.

Når man ser på budgetprocessen i år, så har der været et stigende gab mellem kommunernes grundlæggende tilgang. Mens man i et betydeligt antal kommuner som eksempelvis Varde, Frederikshavn og Næstved har haft fokus på at tænke flerårige tværgående reformer ind i processen, så har andre kommuner lavet kortsigtede løsninger med et ret ensidigt fokus på 2024.

Alt peger på, at de kommuner, som arbejder med langsigtede råderumsreformer, bliver markant mere effektive, og at de dermed kan levere en service til borgerne, som alt andet lige er højere end de kommuner, som arbejder meget kortsigtet.

Kommuner med bredt samarbejde klarer sig bedre

Der er en række fællestræk ved de kommuner, som generelt klarer sig bedst i benchmark fra den uafhængige benchmarkenhed. De bedste kommuner har kommunalbestyrelser, som prioriterer et bredt samarbejde, som kan lægge langsigtede spor med klart prioriterede udviklings- og moderniseringsprojekter.

Det brede samarbejde er vigtigt, fordi alene det at indlede diskussioner om eksempelvis skolestrukturer, nedlæggelse af decentrale rådhusfunktioner og systematisk indførelse af ny teknologi i ældreplejen ofte medfører protester fra borgerne. Når protesterne kommer, så er det ganske enkelt lettere at stå fast på en reformkurs, hvis et meget bredt flertal i byrådet står bag. Omvendt vil et smalt reformflertal i et byråd hurtigt komme til at betale en høj pris, hvis et betydeligt mindretal forsøger at opnå kortsigtede politiske gevinster ved at undsige reformerne.

Men der er desværre også kommuner, hvor der nok er et bredt flertal bag budgetforligene, men hvor enigheden ikke bruges til at sikre langsigtede og ambitiøse reformer. Så derfor er det brede flertal forudsætningen - men ikke garantien - for et langsigtet råderumsfokus.

Mange kommuner risikerer at blive efterladt på perronen

Der er en stor risiko for, at en række kommuner simpelthen bliver efterladt på perronen i den udvikling af ledelseskvaliteten i kommunerne. Problemet er, at der ofte ligger mange års forarbejde i de kommuner, som nu brillerer med et langsigtet reformkurs i deres budgetprocesser.

Derfor er det ved at være sidste chance for de fodslæbende kommuner, hvis de vil med på reformtoget. Hvis en splittet kommune først begynder at lægge grunden til et langsigtet reformarbejde efter KV25, så vil mange af nabokommunerne allerede være i gang med at høste gevinsterne af reformerne.

Det er ikke sikkert, at borgerne gennemskuer, at de afledte forskelle i servicen skyldes byrådets evne til at sætte en reformkurs. Men det betyder ikke, at vælgerne vil frede de kommunalpolitikere, som leverer dem en dårligere service end nødvendigt.

Reformkommunerne får nemmere ved at tiltrække dygtige medarbejdere

Et andet aspekt er, at det vil være markant mere interessant at arbejde i kommuner, som takket være tværgående reformer skaber plads til udvikling. Her kan medarbejderne udfolde deres faglighed og kreativitet, og de skal ikke hvert år opleve et halvt års usikkerhed med kortsigtede sparekataloger og et byråd, som konstant blander sig i driften.

Modsat vil de byråd, som rent ledelsesmæssigt bliver hængende i fortidens kortsigtede sparekataloger, opleve stadig større rekrutteringsudfordringer. Først og fremmest på direktør- og chefniveau, men efterfølgende også blandt menige medarbejdere.

Ingen grund til at vente på KV25

Når byrådene i de kommende uger evaluerer processen for budget 2024, så bør alle kommunalbestyrelsesmedlemmer spørge sig selv, om deres kommune er med på fortiden eller fremtiden.

Hvis svaret er fortiden, så vil det kloge valg være, at kommunalbestyrelsen så hurtigt som muligt begynder at drøfte, hvordan kommunen kan komme ind i et reformspor, når budgettet for valgåret 2025 skal lægges.

Selvom det gamle byråd ikke kan forpligte det nye, så vil hele reform- og råderumsarbejdet i forbindelse med budget 2025 sikre, at der kan indgås en visionær konstitueringsaftale, som ikke bare har fokus på fordeling af poster, men som fastlægger de tre-fire store strategiske projekter, som flertallet vil gennemføre i den kommende valgperiode.

Det vil også sikre en ærlig og folkelig demokratisk debat om de nødvendige prioriteringer i den kommunale service, som kan være med til på en gang at give vælgerne reel indflydelse og at sikre den nødvendige forventningsafstemning med borgerne.