
- Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Udbygningen af plejeboliger følger ikke med det stigende antal ældre
Selvom der i de kommende år kommer flere ældre over 80 år, er udbygningen af nye plejehjemspladser og ældreboliger ikke fulgt med. DI-Byggeri mener, at kommunernes fokus er for kortsigtet. KL's formand anerkender udfordringen, men maner til besindighed.
Udgivet: 14/11/2023
Det stigende antal ældre løber fra etableringen af nye plejehjemspladser. På længere sigt kan det resultere i en flaskehals, hvor kommunerne ikke længere kan følge med behovet for plejepladser.
I brancheforeningen DI-Byggeri er man bekymrede for, at udviklingen er ved at løbe fra kommunerne:
”Min pointe er, at det her drejer sig om langtidsplanlægning, hvor man ikke hele tiden kigger efter kortsigtede tilpasningsøvelser. Kommunerne burde bygge efter det demografiske behov, det er som sagt ikke sket,” siger Anders Stouge, direktør i DI-Byggeri til OPS-Indsigt.
Den demografiske udvikling og ny adfærd
Der vil ifølge Danmarks Statistik være 50.000 flere borgere i aldersgruppen 80+ i 2026. Aldersgruppen forventes at vokse med ca. fem pct. om året, og det står i kontrast til udbygningen af plejepladser. Den er i de seneste år kun steget med 0,5 pct. om året.
Men selvom plejekapaciteten halter efter den demografiske udvikling, så tyder tallene på, at borgerne bliver længere og længere i eget hjem. Ifølge tal fra Danmarks Statistik, så var det i 2014 14 pct. af de ældre over 80 år som var visteret til plejebolig. I 2022 var det tal faldet til ni pct.
Det har også den konsekvens, at flere kommuner i dag står i en situation, hvor de manglende lejeindtægter fra ældreboliger medfører et betydeligt tab for kommunekassen.
Samlet set har kommunerne de sidste to år tabt over en halv milliard kroner, grundet tomme ældreboliger.
Martin Damm maner til besindighed
Netop den udvikling hæfter KL's formand Martin Damm sig ved. Han påpeger, at kommunerne tilbage i 80'erne byggede for mange ældreboliger, fordi man også dengang regnede med en kraftig vækst af plejekrævende borgere.
"[...] man kan ikke bare gange den demografiske udvikling blandt ældre med en historisk adfærd, for så fanger man jo ikke den adfærdsændring, vi aktuelt iagttager hos de ældre og så får man måske et forkert tal for den kapacitet, der er behov for.”
Han anerkender dog, at kapacitetsudbygningen trækker ud:
”Det er rigtigt, at det med at få bygget flere plejehjem har trukket ud. Ser vi på fremtiden, så er det også rigtigt, at vi ikke kan vedblive at skubbe det foran os."
”Når der ikke er bygget mere, så er det også et udtryk for, at man i kommunerne er bekymret for at få bygget for meget. Vi vurderer også situationen i min egen kommune og her bemærker vi, at efterspørgslen ikke er steget,” siger han.
Store forskelle på tværs af landet
Og netop hvor mange pladser og hvornår der er brug for dem, er der store geografiske forskelle på. Det mener Ulrik Ahrendt-Jensen, som er administrerende direktør i OK-Fonden, der driver 15 plejehjem på landsplan:
”Tager vi i helikopterperspektiv, så kan vi se ind i et enormt kapacitetsbehov, men her skal man være opmærksom på, at for mange enkeltkommuner ser det slet ikke sådan ud. Faktisk møder vi kommuner, der ikke har behov før omkring 2026 og lige nu har noget der ligner overkapacitet,” siger Ulrik Ahrendt-Jensen til OPS-Indsigt.
Sidst opdateret: 14/11/2023 - 12:07









































