Når kommunerne de seneste år har fået penge til demografi i økonomiaftalerne af den tidligere S-regering og SVM-regeringen uden krav om modydelser i form af effektivitet og produktivitetsforbedringer i velfærden, så går forventningspresset grassat.

Det forklarer tidligere finansminister Bjarne Corydon til NB-Økonomi.

"Når man har lavet slappe økonomiaftaler, så kunne man også lade forventningspresset få lov at gå grassat, og ressortministrene kunne køre derudaf, uden der var styr på, hvad de rendte rundt og sagde," siger Corydon.

NB-Økonomi har i en miniserie talt med tidligere finansminister Bjarne Corydon om mistilliden mellem regeringen og kommunerne og det stigende forventningspres. Det har vi gjort for at trænge længere ned i, hvorfor den slags mistillid opstår, og hvad parterne kan gøre for at rette op på skaderne igen.

Tre ben skal få skamlen til at stå roligt

Der er tre søjler, der skal støtte bygningen, så samarbejdet kan foregå roligt og stabilt, siger Bjarne Corydon og roser generelt det danske aftalesystem mellem regering og kommunerne, som historisk set har fungeret godt på tværs af partiskel.

Den ene søjle i bygningen eller ben på skamlen handler om økonomiske rammer, der sikres i de årlige økonomiaftaler mellem KL-toppen formand Martin Damm (V) og næstformand Jacob Bundsgaard (S) og finansminister Nicolai Wammen (S).

Den anden søjle handler om forventningsafstemning, hvor det er afgørende, at regeringen har styr på fagministres udmeldinger om velfærden. Den sidste søjle handler om fælles projekter mellem regeringen og kommunerne i form af effektiviseringer, reformer og forandringer, der er drevet af budgetanalyser, som skal være en del af økonomiaftalerne, siger Corydon.

Det er de to sidste søjler, som S-regeringen og SVM-regeringen har forsømt.

"Når man svækker et element, så vakler hele konstruktionen. Jeg tror, det er dér, vi er ved at være landet. Det, som er lidt paradoksalt, er, at det måske kommer på baggrund af nogle år, hvor den økonomiske styring har været lige lovlig slap," siger han.

"Problemet opstår så, når tingene skal normaliseres, og der skal én eller anden grad af stram, eller bare normal økonomistyring tilbage, så har du fået svækket de to andre led i kæden eller søjler under bygningen undervejs, og så ender det hele med at være lidt vakkelvornt. Det tror jeg er cirka dér, vi står nu."

Kommunerne slipper ikke for at tage mere ansvar

Selvom Bjarne Corydon har kritiseret regeringen i kraftige vendinger, som du kan læser mere om nedenfor, så vil han også gerne rette en kritik mod kommunerne.

Bjarne Corydon anerkender, at kommunerne kan stå med stramme økonomiske rammer i øjeblikket på baggrund af blandt andet inflationen.

"Det er muligt, det ser stramt ud i kommunerne nu økonomisk, men det er jo efter nogle år, hvor kommuneaftalerne har været slappe. Det vil sige, hvor det her med demografien slet ikke var noget, man forhandlede om, det var bare penge man har givet uden modkrav om effektivisering og serviceforbedringer," siger Corydon.

Men derfor går det ikke, at kommunerne ikke også tager et ansvar for, at samarbejdet de seneste år er kørt af sporet.

"Det er klart, at det jo er for primitivt, hvis kommunerne forventer, at der på grund af stramme økonomiske rammer, at så er det kun regeringens topledelse, der skal sørge for at banke enhver forventning fra borgerne til servicen helt ned under gulvbrædderne. Sådan fungerer demokratiet heller ikke," siger han. "Det er for nem en opgave at give til sig selv fra kommunal side."

Kommunerne skal ind i kampen

Kommunerne skal hanke op i sig selv, siger Bjarne Corydon. Kommunerne skal være med til at foreslå og gå foran med ønsket om mere effektivisering og kvalitet.

"Man skal passe meget på med denne her fortælling om, at ja der er vækst i udgifterne til det specialiserede socialområde, og det skal prioriteres. Men man kan jo ikke abdicere fra forpligtelsen til at levere service i absolut verdensklasse til middelklassen. Det er jo det, hele vores samfundskontrakt hviler på. Så kommunerne må ind i kampen i forhold til at tænke produktivitetsforbedringer, som man også ser i den private sektor, når de har stramme økonomiske rammer," slår Bjarne Corydon fast.

Derudover siger han, at statsminister Mette Frederiksen (S) og andre i regeringens top til gengæld skal stoppe med at signalere, at der er så mange penge, at det nærmest flyder over med penge, det er med til at drive forventningspresset for langt op.

"I forhold til den helt overordnede styring fra regeringens absolutte top, så mener jeg, at det har været - for at sige det mildt - letsindigt at sende signaler om, at vi har så mange penge, at vi nærmest ikke kan nå at bruge dem," siger Bjarne Corydon og henviser til, da statsministeren lige efter sommeren sagde, at penge er der mange af.

"Toppen i SVM-regeringen ved jo, hvordan den slags udtalelser virker. Det gør det stort set umuligt at styre forventninger eller for den sags skyld effektiviteten. Derfor synes jeg, det var meget meget uklogt, og man har grebet det enormt skævt an. Det synes jeg, man trænger til at få rettet op på fra absolut øverste niveau. "