Stigende forventninger til den offentlige velfærd i de kommende år skal ikke løses ved at give den offentlige sektor flere penge. I stedet skal der omprioriteres, sikres en bedre udnyttelse af ressourcer og en øget produktivitet.

Det fremgår af SVM-regeringens 2030-plan.

Det strukturelle pres på velfærden og "evt. yderligere efterspørgsel, fx på grund af stigende forventninger til visse typer velfærd" skal i udgangspunktet ikke håndteres via råderummet, står der i 2030-planen. Det skal i stedet "imødegås gennem prioriteringer, der frigør ressourcer til kerneopgaven (omprioriteringer, bedre ressourceudnyttelse, produktivitet mv.)"

Kommunerne kan dermed forvente, at der i økonomiaftalerne frem til 2030 forsat skal stå, at kommunerne skal prioritere - hvilket vil betyde fortsatte besparelser - for at få råd til kernevelfærden.

"Såfremt fremtidige generationer efterspørger, at det offentlige forbrug på fx sundhedsvæsenet og pleje skal vokse mere end det beregningstekniske princip, er der flere mulige veje til at håndtere udfordringen, og løsningsmodeller vil i sidste ende bero på politiske valg. Der kan løbende arbejdes med omprioriteringer og bedre ressourceudnyttelse i den offentlige service, herunder i kraft af mindre administration og opgavefokusering. I dele af velfærden kan teknologi også bidrage til bedre service for de samme penge," skriver regeringen og tilføjer:

"I praksis vil der løbende skulle foretages prioriteringer mellem de samlede offentlige udgifter, skatter og reformmuligheder. Der vil blandt andet skulle være fokus på den begrænsede gruppe, som ikke sparer særligt op til pensionstilværelsen. For dansk økonomi som helhed er der dog allerede en høj opsparing til fremtidigt forbrug, og velstandsfremgangen for fremtidige pensionister er bredt funderet."

Offentlig velfærd skal målrettes dem, der har mindst

Den stigende efterspørgsel fra borgerne vil også betyde, at regeringen vil rette sit fokus på, at den offentlige sektor først og fremmest skal stå til rådighed for dem, der har mindst.

"Der vil blandt andet skulle være løbende fokus på den begrænsede gruppe, som ikke sparer særligt op til alderdommen og derfor i særlig grad vil være afhængig af offentlige ydelser," står der i 2030-planen.

Regeringen understreger, at det er centralt for dem, at det i den kommende tid skal debatteres, hvordan man løser problematikken. SVM-regeringen vil derfor:

"... fortsætte med at diskutere og analysere de udfordringer og løsningsspor, vi står over for i forhold til at sikre bedre velfærd til alle på langt sigt," står der.

Den formulering er interessant, når man husker tilbage på sommerens debat om opsparing til egen velfærd for dem, der har en gunstig pension, som udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) sparkede i gang i Avisen Danmark.

"Hvordan sikrer vi, at alle får en ordentlig ældreomsorg? Det kan være, at jeg må betale noget af min egen selv, fordi jeg får en røvfuld penge med i pension. Er der nogen, der tør snakke om det i dag? Nej, det er der ikke. Fordi så kommer Bjarne Hastrup (formand for Ældresagen, red.) og siger, hvad fanden har I gang i?," sagde Lars Løkke Rasmussen til avisen tilbage i maj 2023.

Selvom der ikke står noget om, at folk med stor opsparing skal til at betale for egne velfærdsydelser i fremtiden, så anerkendes det dog, at den private velfærd kan stige i takt med, at forventningspresset ryger i vejret.

"Stiger efterspørgslen og forventningerne til velfærdsservice fremover endnu mere, end det lægges til grund i fremskrivningerne, vil der komme pres på de offentlige finanser, eller flere kan tilkøbe private velfærdsydelser som supplement til de offentlige," skriver regeringen direkte i 2030-planen. "Det kan eksempelvis føre til større omfang af og større forskelle i forbruget af private velfærdsydelser blandt fremtidens ældre."