Regeringen vil udvide det skrå skatteloft, så det i fremtiden ikke bare beskytter topskatteydere, men også mellemskatteydere, mod stigende kommuneskatter.

Dermed kommer den højere topskattegrænse, ikke til at lempe smerten for de 66 højskattekommuner, som i 2023 skal betale en straf på cirka 265 millioner kroner. De penge skal dække statens udgifter til lempelsen af topskatten for skatteydere i højskattekommuner, så den maksimale marginalskat ikke overstiger 52,07 procent.

Hvis ikke regeringen havde udvidet det skrå skatteloft til også at omfatte den nye mellemskat, så ville mellemskatteydere i kommuner med den højeste kommuneskat på 26,30 pct., kun få en lettelse i topskatten på 6,18 procent fremfor de lovede 7,5 procent. Dermed ville de ikke få en halvering af topskatten.

Mens udvidelsen af det skrå skatteloft er en god nyhed for mellemskatteydere, så er det en mindre god nyhed for nuværende og fremtidige højskattekommuner.

Hvis regeringen bare havde hævet grænsen for topskatten til 750.000, så ville kommunernes betaling til staten for nedsættelse af topskatten, blive reduceret markant, ligesom kommunernes straf for fremtidige skattestigninger ville blive reduceret.

På lang sigt vil det samtidig betyde, at en eventuel yderligere forhøjelse af topskattegrænsen ikke vil reducere kommunernes betaling. Nu må højskattekommunerne i stedet håbe, at fremtidige skattereformer vil hæve grænsen for mellemskatten, som med regeringens forslag bliver 618.400 kroner.

Kommunerne betaler bidraget til statens udgifter med knap to års forsinkelse, så der i 2023 betales for statens faktiske udgifter til nedslag i topskatten for kommunens borgere i 2022. I 2023 beløber det sig til samlet 265 millioner kroner.

Siden 2022 har 11 flere kommuner fået en skat over den grænse, hvor det skrå skatteloft træder i kraft, ligesom flere kommuner har hævet den kommunale skattesats, og dermed vil kommunernes betaling for 2023 være højere.