Ved midtvejsreguleringen i 2023 skønnes det, at 66 kommuner skal bidrage med over 265 millioner kr. til nedsættelse af personskatter. Årsagen er det skrå skatteloft.

Det skrå skatteloft er en grænse for, hvor mange pct. af personindkomsten der højst kan beskattes. I 2023 er den grænse på 52,07 pct. Grænsen udgøres af bundskatten på 12,09 pct., den gennemsnitlige kommunalskat på 24,98 pct., og topskat på 15 pct.

Betaler en borger topskat, vil det ofte resultere i en trækprocent, der overstiger grænsen i det skrå skatteloft. Hvis det er tilfældet, vil borgerens topskatteprocent blive tilsvarende nedsat, hvilket vil holde den marginale skattebetaling på 52,07 pct.

Indflydelse på kommunaløkonomien

Der er forskel på, om det er staten eller kommunen, der skal afholde regningen for skattenedsættelsen. Hvis en kommune opfylder begge disse krav, tilfalder udgiften kommunen:

• Hvis kommuneskatten i kommunen er højere, end den var i 2007
• Hvis kommuneskatten er højere end 24,97

Det er altså ikke antallet af topskattebetalere eller størrelsen af topskatteprovenuet i en kommune, der afgør, om det er staten eller kommunen, der står med regningen.

Det har den konsekvens, at det hovedsageligt er de kommuner, der siden kommunalreformen har hævet skatten, som skal til lommerne ved midtvejsreguleringen.

Regeringens skatteudspil

Regeringens nye skatteudspil vil ikke have indflydelse på antallet af kommuner, der skal medfinansiere skattenedsættelserne. Det vil stadig være kommunens udskrivningsprocent, der afgør, om kommunen skal bidrage eller ej.